De statslige medier med DR i spidsen er de seneste år blevet beskyldt for at ødelægge dagbladenes muligheder for at tjene penge i en digital fremtid.
DR’s licensbetalte journalistik underminerer avisernes ambitioner om brugerbetaling på nettet, lyder kritikken fra dagbladsbosser og brancheforeningen Danske Medier, der påstår, at DR i stor stil planker dagbladenes indhold i såkaldte citathistorier. Det har politikerne ønsket opklaret.




























