Danske journalister får en sjælden ros for at holde på hemmeligheder i kølvandet på nyheden om den løsladte Jeppe Nybroe.
Det sker, efter at det i dag er kommet frem, at journalisten Jeppe Nybroe har været holdt som gidsel i en måned i Syrien, uden at danske medier har bragt nyheden om kidnapningen før frigivelsen, selv om flere har kendt til historien i flere uger. Det får flere kilder til at rose medierne for noget så usædvanligt som at holde informationer hemmelige for offentligheden.




























