Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
medier. Ud fra pressenævnets seneste årsberetning, er der ikke belæg for at konkludere, at medierne generelt befinder sig i en etisk sump.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

medier. Ud fra pressenævnets seneste årsberetning, er der ikke belæg for at konkludere, at medierne generelt befinder sig i en etisk sump.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det giver billige point at kritisere medierne

Politikerne har forlangt et langt mere aggressivt pressenævn. Det er en imponerende dårlig idé.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Domstolene bør tage mange flere sager op af egen drift.

Når en dommer opdager kritisabel adfærd eller uacceptable tendenser i samfundet, bør vedkommende omgående tage affære i stedet for at vente på, at anklagemyndigheden rejser tiltale, eller at en borger anlægger sag.

I en lang række tilfælde har en sag haft store personlige omkostninger, men de forurettede har af forskellige grunde ikke selv rejst sagen. I de tilfælde er det nærliggende, at domstolene selv tager sagen op.

Nej, vel?

Man skal ikke have haft samfundsfag på højniveau for at vide, at et demokrati sørger for at skille tingene ad, så den ene statsmagt holder den anden i skak. Man kan henvise til den berømte magtens tredeling, som franskmanden Charles-Louis de Secondat, baron de Montesquieu, stod fadder til i 1700-tallet.

Man kan også vælge en betydelig mere jordnær formulering: at der skal være ren røv at trutte i: anklageren kan ikke også agere dommer.

Ikke desto mindre udgør indledningen på dagens klumme en loyal sammenskrivning af den betænkning, Folketingets Retsudvalg afgav i december sidste år, da man ændrede medieansvarsloven – blot har jeg skrevet dommerne i stedet for Pressenævnet. Man tror, det er løgn!

Med repræsentanter for offentligheden og medierne og med en højesteretsdommer eller advokat for bordenden afgør Pressenævnet, om god presseskik er overtrådt. Og det er den, mener politikerne tydeligvis langt hyppigere end nævnet.

Retsudvalget brugte ikke mange linjer i betænkningen på selve lovændringen, der har givet folk en frist på 12 uger til at klage i stedet for 4 uger.

Et enigt retsudvalg brugte pladsen på at give Pressenævnet et drag over nakken for slet ikke at gå hårdt nok til pressen: På med vanten! Vis noget initiativ!

Politikerne burde passe sig selv, men det giver billige point at kritisere medierne, som selvfølgelig skal være fri, bevares, men alligevel.

Der skal statueres eksempler, så Pressenævnet skal bruge den beføjelse, det allerede er udstyret med til selv at rejse sager, lyder kravet.

Det har nævnet ellers været yderst tilbageholdende med, efter at det i 1997 på eget initiativ rejste sag mod Se og Hør, der havde vist kronprins Frederik på ferie i Frankrig, blandt andet med »en kvinde, der lå i bikini foran Kronprinsen og berørte hans ører«.

Den billeddækning syntes Pressenævnet ikke om – efter behørigt at have sikret sig, at hoffet havde meddelt, at »der ikke herfra er indvendinger imod, at Hans Kongelige Højhed Kronprinsens navn nævnes i forbindelse med sagens behandling«. Pyha.

Efter den mindeværdige kritik har nævnet ikke skullet have noget klinket, selv om der i de forløbne 17 år må have været mindst lige så alvorlige sager.

Heldigvis er der ikke noget i Pressenævnets årsberetning for 2013, der lige er udkommet, som tyder på, at man vil efterkomme politikernes krav om en aktiv, aggressiv linje. Politikerne er da også omsider holdt op med at foreslå, at nævnet skal kunne uddele bøder, efter at dets daværende formand måtte minde dem om, at det ville være i strid med den grundlov, de selv har skrevet under på at ville overholde.

Men strammes op – det skal der – og det på flere måder, bebuder politikerne. Et langt mere aggressivt og ansvarsbevidst pressenævn er kun et af mange midler. Ideerne står i kø. Vent bare.

Men har politikerne ret i, at mediernes etiske tilstand er så himmelråbende elendig?

At dømme efter Pressenævnets seneste årsberetning må svaret være nej. Der er bestemt pinlige sager imellem, men ikke belæg for at konkludere, at medierne generelt befinder sig i en etisk sump.

På pressenaevnet.dk kan man se, om man er enig.

Nævnet afsagde ganske vist det højeste antal kendelser nogensinde i 2013: 131 mod 110 året før, og i 62 af dem fik klageren helt eller delvist medhold.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det svarer til, at klager vandt omkring 47 procent af sagerne, men året før var tallet 53 procent.

Det er bare min påstand, at 62 fejltrin på et år er et lavt tal, set i forhold til de enorme mængder journalistik, der produceres døgnet rundt herhjemme, hvoraf en betydelig del trods alt stadig må kategoriseres som nogenlunde kritisk.

Skriver man kritisk, er der ofte nogle, der bliver sure. Af og til desværre med god grund, når vi ikke har gjort vores arbejde ordentligt. Det hører bare med til billedet, at ukritisk og efterplaprende journalistik er værre.

Hvad angår Politiken, blev der sidste år afsagt 6 kendelser om presseetiske spørgsmål, hvoraf 2 delvis gik redaktionen imod. I begge sager havde vi forsømt at høre den angrebne part.

Der blev afsagt 2 kendelser, hvor klager ville have genmæle, men redaktionen fik medhold i begge sager.

Vi skal afgjort lære af sagerne, men det er formentlig svært at finde en fejlfri branche. Selv politikere dummer sig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden