Edward Snowden og den amerikanske stat Texas lyder måske umiddelbart som stoffer, der ikke binder på hinanden.
Men ikke desto mindre blev den verdensberømte whistleblower modtaget med klapsalver, da han i går via videosignal talte på kultur- og teknologikonferencen South by Southwest.
Her talte han for en forsamling på 10.000 gennem syv forskellige proxyservere for at sikre, at det ikke kunne spores, hvor han sad. Hvis kommentaren om de syv servere da ikke var ment som en internetvittighed.
Udtrykket at være bag syv proxyservere bliver i netnørdkredse brugt sarkastisk mod folk, som prøver ud af at finde ud af, hvor andre befinder sig gennem nettet eller vil anmelde dem til myndighederne.
»Held og lykke med det, jeg er bag syv proxyservere«, er så standardsvaret fra folket med dyb indsigt i internettet underskov mod de netmæssigt mindrebemidlede. Angiveligt har memet været brugt siden 2007.
Internettets brandmænd
»De har sat ild til internettet«, sagde Snowden om den amerikanske efterretningstjenenste NSA, der på globalt plan overvåger, hvad der bliver sagt og skrevet over nettet. En viden, offentligheden i høj grad er kommet i besiddelse af, fordi Edward Snowden lækkede dokumenter fra efterretningstjenesten, der beviser den omfattende overvågning.
LÆS MAGASINET
Historien om Snowden er den vigtigste på hele planeten»Og alle de folk, som sidder i det her rum - I er alle sammen brandmænd. Og vi har brug for, at I fikser problemet«, sagde han ifølge The Washington Examiner.
På videoskærmen sidder Snowden foran et billede af den amerikanske grundlov, som han mener, NSA bryder på mange punkter, når de overvåger deres egen befolkning. Det er samtidig den grundlov, som han ifølge de amerikanske myndigheder har forbrudt sig noget så eftertrykkeligt imod ved at frigive hemmelige dokumenter.
Alle skal lære at kryptere
Selv mener Snowden dog, at han har styrket sikkerheden i USA ved at frigive de skjulte dokumenter.
»De her ting styrker den nationale sikkerhed, det styrker måden at kommunikere på ikke bare for amerikanere, men for alle i verden«, siger Snowden og opfordrer til, at helt almindelige mennesker tænker mere over deres egen sikkerhed på nettet ved at kryptere mail og anden digital kommunikation.
Edward Snowden: Min mission er fuldførtMen virker det overhovedet over for en så stærk magt som NSA, ville ordstyreren ved konferencen vide:
»Indtil videre har NSA ikke været i stand til finde ud af, hvilke dokumenter, der er kommet ud til offentligheden. Og det er fordi jeg både har krypteret dokumenterne og kommunikationen med de involverede. Så ja, kryptering virker. Vi må tænke på kryptering som noget der virker, og ikke som sort magi«, sagde han.
Hele den timelange seance kan du se i afspilleren her på artiklen.
fortsæt med at læse




























