11-årig pige har fået amerikanerne til at se moderne dans

dans. 11-årige Maddy Ziegler blev opdaget  af sangerinden Sia, da hun så hende i et reality-tv-program.
dans. 11-årige Maddy Ziegler blev opdaget af sangerinden Sia, da hun så hende i et reality-tv-program.
Lyt til artiklen

Klippet har haft mere end 1 million klik på nettet, siden det blev sendt i sidste uge på Ellen Degeneres' talkshow. Her sprang 11-årige Maddie Ziegler rundt med platinblond paryk og hudfarvet bodystock på et gulvtæppe mellem fire grønne vægge.

I hjørnet af kulissen, der skulle ligne et værelse i en lejlighed, stod australske Sia i en lyserød kjole og sang sit nummer 'Chandelier' med ryggen til publikum og ansigtet mod endevæggen. Showet skulle ikke være hendes. Det ville hun overlade til den unge danser, som Sia har forsøgt at opstøve på nettet, siden hun så hende i en tv-performance.

kritik Fortryllet sangerinde nærmer sig det store gennembrud

»Hun ligner en helt almindelig 11-årig pige, og når hun så starter med at danse, bliver hun et helt andet bæst«, siger Sia til onlinemagasinet Dazed.

Maddy Zieglers moderne dans skulle udtrykke sangens desperation i live-opførslen af musikvideoen, som har haft mere end 7 millioner visninger på nettet.

Popsanger vil ikke være kendt

I videoversionen er Sia slet ikke med. For hun vil ikke være kendt. Hvilket er lidt af et problem, når man er forbandet med evnen til at skrue et pophit sammen og har skrevet sange for Madonna, Britney Spears og Rhianna, har lavet musik til store tv-serier som 'Six Feet Under' og nu er aktuel med sit sjette album ’1000 Forms Of Fear’.

Hun er et household name i mainstream, med andre ord, men i promoveringen af sit nye album har hun visket sig selv helt ud af pr-materialet. Et angreb på populærkulturens idoldyrkelse og et forsøg på at fokusere publikums blik på det kunstneriske udtryk i stedet for stjernen.

Superstjernen Britney har mistet superkræfterne

Men hvis der er noget, live-opførelsen i ’Ellen’ har gjort, er det at få alle til at tale om Sia. I showbiz kan man få en hel del opmærksomhed ved at råbe, at man ikke ønsker den. Og nu er moderne dans kommet ud af skyggen og ind i de amerikanske hjem.

På grund af Sia, eller på grund af det kunstneriske udtryk i Maddy Zieglers præstation?

Sia så Maddy Ziegler i et realityprogram, og som hun siger til Dazed, er hun »afhængig af reality-tv«. Der hvor ansigter bliver til stjerner ved at blive vist igen og igen.

Joakim Grundahl

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her