Indsigt. Casper Christensen, der her ses med sin tidligere hustru Iben Hjejle, vil formentlig gøre brug af en nyopstået ret til at få indblik i Se og Hørs person oplysninger om ham.
Foto: Mogens Flindt

Indsigt. Casper Christensen, der her ses med sin tidligere hustru Iben Hjejle, vil formentlig gøre brug af en nyopstået ret til at få indblik i Se og Hørs person oplysninger om ham.

Medier

Casper Christensen vil se sine oplysninger i Se og Hørs database

Se og Hør har ikke anmeldt dets redationelle databaser til Datatilsynet, som loven kræver.

Medier

Entertaineren Casper Christensen vil kraftigt overveje at få udleveret og eventuelt rettet i de personoplysninger, som Se og Hør har liggende om ham i bladets databaser.

Tv-stjernen har allerede politianmeldt Se og Hørs køb af kendte personers kreditkortoplysninger hos Nets. Tidligere har han kæmpet forgæves for at blive renset for bladets påstande om utroskab.

»Det er interessant at finde ud af, hvilke oplysninger og hvilken opfattelse de har af én. Hvis der nu ligger urigtige oplysninger om mig, som ikke er blevet trykt endnu, vil det da være rart at få dem stoppet med det samme. Efter sagen om tys-tys-kilden er jeg særlig interesseret i at finde ud af, hvor deres oplysninger egentlig kommer fra«, siger Casper Christensen.

LÆS MERE

Underlagt persondataloven

Muligheden for, at mere eller mindre kendte borgere kan få indblik og rette i ugebladets personoplysninger, er opstået, fordi Se og Hør og mediekoncernen bag, Aller Media, har undladt at anmelde sine såkaldte redaktionelle databaser til Datatilsynet og derfor er underlagt persondatalovens strikse krav til virksomheders behandling af personoplysninger.

Medier, der omvendt har anmeldt sine redaktionelle databaser, er undtaget fra persondataloven.

»Min klient har endnu ikke anmeldt redaktionelle informationsdatabaser til Datatilsynet«, medgiver Aller Medias advokat i et brev til Datatilsynet 15. juli, som Politiken har fået aktindsigt i.

Advokaten gør samtidig opmærksom på, at Aller nu er gået i gang med at anmelde de redaktionelle databaser.

Databaser som arbejdsredskab

Eftersom Se og Hør dermed er underlagt persondataloven, har en borger dermed, som hovedregel, ret til at få indsigt i de data, som mediet ligger inde med om personen. Det vurderer juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Aarhus Universitet.

Samtidig følger det af persondataloven, at man som privatperson kan kræve at få rettet eller slettet urigtige, vildledende eller ulovlige oplysninger, som virksomheden har liggende i digitale arkiver. Og selv om Se og Hør i morgen skulle anmelde sine redaktionelle databaser, vurderer Sten Schaumburg-Müller, at borgere har ret til at få indsigt i de oplysninger, som mediet historisk har haft liggende.

Langt de fleste medier og disses journalister har som arbejdsredskab lavet databaser og digitale arkiver med data om kilder til eventuel brug for senere artikler. Det kan være alt lige fra telefonnumre og adresser til oplysninger om en persons religiøse og politiske orientering eller ubekræftede udsagn om kriminelle forhold.

Datatilsynet eller domstolene har aldrig taget stilling til, hvordan et medie står, når det ikke har anmeldt sine redaktionelle databaser, som loven kræver.

Sagen udvides

Men for Se og Hør kan svipseren også få den konsekvens, at politisagen om ugebladets omstridte køb af kreditkortinformationer bliver udvidet.

Københavns Vestegns Politi har allerede rejst sigtelse mod Aller Media og mod en række redaktører og journalister, der har været på ugebladet, for flere overtrædelser af straffeloven.

Men ikke før Politikens henvendelse var politiet opmærksom på, at Se og Hør, og mediekoncernen bag, ser ud til at være omfattet af persondataloven og derfor også kan straffes for overtrædelser af den.

»Det er ikke et forhold, vi var specifikt opmærksom på. Vi koncentrerer os om straffesagerne, men vi har for flere uger siden skrevet til de berørte tilsynsmyndigheder, som har aktier i datasikkerhed, og alt, hvad der kommer tilbage fra dem, kan få sagen til at vokse«, siger efterforskningschef Bent Isager-Nielsen.

Aller henviser til ytringsfriheden

Kort efter at sagen om Se og Hørs køb af kreditkortoplysninger eskalerede i medierne, skrev Datatilsynet til Se og Hør og udbad sig en redegørelse for at kunne afgøre, om mediets behandling af privatpersoners kreditkortoplysninger er i strid med persondataloven.

I skrivelsen fra 28. april, som Politiken har fået aktindsigt i, gør Datatilsynet opmærksom på, at Se og Hør ikke har anmeldt sine redaktionelle databaser, og at behandling af personoplysninger kræver et udtrykkeligt samtykke fra de registrerede.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I sit svar af 15. juli argumenterer Allers advokat, Martin Dahl Pedersen, for, at persondataloven uanset hvad ikke kan gælde for Se og Hør, fordi det er en medievirksomhed, som er omfattet af loven om redaktionelle informationsdatabaser, selv om man ikke aktivt har tilmeldt sig.

»Det vil efter min opfattelse være i strid med artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention (ytringsfriheden, red.) at tillægge en manglende formel anmeldelse (af redaktionelle informationsdatabaser) til Datatilsynet betydning«, skriver han.

I brevet skriver Allers advokat, at man ikke ønsker at besvare Datatilsynets konkrete spørgsmål på grund af politisagen.

Hverken advokaten fra Kromann Reumert eller Allers ledelse har ønsket at besvare Politikens spørgsmål i sagen.

Professor: Åbenlyse svagheder i argument

Datatilsynet ønsker ikke at kommentere Se og Hør-sagen, ud over: »Vi overvejer vores videre færd i sagen. Et muligt skridt i en sag, når en virksomhed ikke ønsker at udtale sig, er at sende den til undersøgelse hos politiet«, siger Lena Andersen, kontorchef i Datatilsynet.

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Aarhus Universitet er forfatter til bogen ’Medieretten’. Han vurderer, at Aller i sine argumenter er ude på tynd juridisk is, og at den manglende anmeldelse af redaktionelle databaser kan få sagen til at vokse mod det omblæste ugeblad.

»Der er åbenlyse svagheder i Allers argumenter. Aller henviser til mediernes særlige databaselov, men den har de netop ikke tilmeldt sig. Og så er der artikel 10 i menneskerettighedskonventionen om ytringsfrihed. Ja, men der er også artikel 8 om ret til respekt for privat- og familieliv. Menneskerettighedsdomstolen er meget klar i sin beskyttelse af pressen, men normalt kun, hvis det har offentlighedens interesse. Og domstolen finder normalt ikke, at oplysninger om kendte personers privatliv har offentlighedens interesse«, siger Sten Schaumburg-Müller.

Flere medier risikerer dataudlevering

Se og Hør er langtfra det eneste medie, som risikerer et krav fra borgere om at få udleveret personoplysninger.

Af de største medier, som ikke har anmeldt deres redaktionelle databaser, er blandt andre Metroxpress, Berlingske Nyhedsbureau, Nordjyske Stiftstidende, syv af otte TV 2-regioner, Søndagsavisen, Ingeniøren og Radio24syv. Ifølge Datatilsynets opgørelse er det kun 80 ud af cirka 1.000 danske medier, som har anmeldt deres databaser og derfor er undtaget fra persondataloven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Brancheforeningen Danske Medier, der repræsenterer 400 medievirksomheder og 1.000 medier, medgiver, at flere medlemmer ser ud til ikke at have været opmærksomme på reglerne. Foreningen vil derfor straks opfordre medierne til at overveje at anmelde de redaktionelle databaser for ikke at komme i konflikt med persondataloven.

Chefjurist Holger Rosendal har dog ikke grundlag for at kunne gå i detaljer med, hvad det kan betyde, at mange medier har undladt det.

»Men hvis man som borger eksempelvis har indsigtsret til et medies redaktionelle databaser og en adgang til at få slettet oplysninger, så har branchen et potentielt kæmpe problem med en masse personer, der kommer rendende og vil have slettet oplysninger, som de ikke bryder sig om, at mediet har om dem«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden