Niels Pinborg, der er chefredaktør på det skandaleombruste sladderblad Se og Hør, skal fremover også styre den billigere og yngre lillesøster Kig Ind. Det skriver Mediawatch.
Udvidelsen af Pinborgs rolle følger i kølvandet på en større sparerunde i Aller-koncernen, der medfører lukning af fem blade, frasalg fra blandt andet Slankedoktor.dk og nedlæggelse af 23 stillinger.




























