Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
WREM STEEN (arkiv)
Foto: WREM STEEN (arkiv)

kritik. Ifølge Ole Hyltoft er ledelsen i DR for dårlig til at diskutere med offentligheden, når der opstår kritisable sager.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bestyrelsesmedlem kritiserer DR for lukkethed

Næstformand i DR's bestyrelse Ole Hyltoft melder sig i koret af kritikere af DR. Den kommende næstformand genkender ikke billedet.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke kun udefrakommende, som kritiserer DR for at agere lukket.

Nu melder også DR’s bestyrelses næstformand, Ole Hyltoft, sig blandt røsterne, der særlig oven på fire opsigtsvækkende skandalesager i året, der gik, kritiserer Danmarks Radios handlemåde.

I et indlæg i dagens Politiken beskylder han bl.a. DR for at være præget af en øget djøfisering.

LÆS DEBATINDLÆG

Ifølge Hyltoft er ledelsen i DR for dårlig til at diskutere med offentligheden, når der opstår kritisable sager, som eksempelvis grandprixet, der kom til at koste over 300 millioner kroner, og som DR forsøgte at mørklægge, nedlæggelsen af UnderholdningsOrkestret trods stor folkelig, faglig og politisk modstand, den dårlige modtagelse af tv-serien ’1864’ og endelig forsøget på at knægte tv-vært Adam Holms ytringsfrihed.

»Der er generelt en for ringe evne i DR til at tage kritiske emner op og diskutere dem. I stedet tager man et standpunkt, fastholder det og holder på sin ret. Det var eksempelvis en forkert indstilling, at man som hele Danmarks DR ikke ville dele Eurovisions-dokumenterne med offentligheden«, siger Ole Hyltoft.

Kritiserer orkester-lukning

Særlig lukningen af UnderholdningsOrkestret viser, at DR er ledet af djøf’ere, der har mere forstand på at overholde juraen end at foretage kunstneriske og indholdsmæssigt kompetente beslutninger, siger næstformanden.

»Det er en udpræget Djøf-fyring af orkestret. De ryger ikke på grund af dårlig opførsel eller musikalsk uformåenhed, men fordi man finder det passende at spare her, når der ikke tidligere har været fyret så meget i musikafdelingen. Man går ikke ind i den kunstneriske substans«, siger Ole Hyltoft.

Han bakkes delvis op af afgående bestyrelsesmedlem og teolog Katrine Winkel Holm.

DR agerer som et firma

Især i sagen om tv-værten Adam Holm, som blev udsat for det, Ombudsmanden kaldte »grundlovsstridig censur«, efter at have skrevet en religionskritisk Kronik i Politiken, genkender hun Ole Hyltofts kritik.

»DR agerer her som et firma, som kun vil have positiv omtale. Det er new public management, hvor alt skal være en succes, og man ikke vil erkende, når man har lavet nogle dummerter. Djøfisering er ikke et helt forkert ord«, siger hun, der selv flere gange tog sagen op i bestyrelsen.

Genkender ikke problem

Journalist Trine Gregorius, der har siddet i bestyrelsen de seneste fire år og i de næste fire overtager næstformandsposten fra Ole Hyltoft, genkender ikke beskrivelsen af DR som lukket og djøfiseret.

»Det genkender jeg simpelthen ikke. Men jeg synes samtidig, at hvis det er det, der er opfattelsen i visse dele af offentligheden, er det da noget, vi skal drøfte i bestyrelsen«, siger hun.

»Vil arbejde for åbenhed«

Afgående bestyrelsesmedlem John Wagner er ikke overrasket over kritikken af DR som lukket, magtfuldkommen og arrogant, men afviser at kommentere den.

»Det kommer ikke bag på mig, at nogen har den opfattelse af DR. Men jeg vil ikke her på falderebet gå ud og mene en masse om det. Det skal jeg nok gøre på et andet og senere tidspunkt«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er udpeget en delvis ny DR-bestyrelse, som tiltræder i det nye år, heriblandt antropolog Dennis Nørmark.

Han mener, at de fire sager i det forgangne år kunne tyde på en vis lukkethed i DR. Hvis det er tilfældet, er det noget, han vil arbejde for at ændre.

Anden tilgang til offentligheden

»Hvis jeg skal arbejde for noget i bestyrelsen, vil det blandt andet være at have en anden tilgang til offentligheden end eksempelvis den manglende vilje, man så til at dele dokumenter med offentligheden i Eurovision-sagen. Når man selv er en medievirksomhed, må man om nogen vide, hvor vigtigt det er, at journalister har adgang til dokumenter i sådanne sager, som har haft en rimelig stor bevågenhed i offentligheden«, siger han.

»En medievirksomhed med en størrelse og et budget som DR skal være åben og tilgængelig. Hvis vi kan øge det i et eller andet omfang i bestyrelsen, vil jeg gerne være med til det«, tilføjer han.

Bestyrelsesformand Michael Christiansen, der sidder fire år mere som formand, afviser i en mail til Politiken at kommentere kritikken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden