De første 300 eksemplarer af det franske satiremagasin Charlie Hebdo kom i dag til Danmark, og flere steder i København havde folk trodset vinterkulden og var stået tidligt op for at få fingre i det eftertragtede blad. Størstedelen af sælgerne meldte udsolgt allerede fra de tidlige morgentimer, men da Amagerbro kiosk først åbnede klokken 10.00 levede håbet stadig for nogle.
Omkring 20 mennesker samlede sig ude foran kiosken på Amager, men blev hurtigt skuffet.


























