Engang bestod de fleste voksne danskeres medieforbrug af en morgenavis, en radioavis og så TV-avisen til aftenkaffen. Så kom en flok nye tv-kanaler, nettet, de nye medier, blogs og så videre, og alt forandrede sig.
I dag er DR’s journalistiske flagskib, TV-avisen, flyttet fra kl. 21 til 21.30 for at give plads til en fyldigere aftenflade med underholdning, film, magasinprogrammer og hygge.
Færre og færre ser nemlig tv-nyheder. Både TV 2’s aftenudsendelse kl. 19 og DR 1’s kl. 21.30 taber seere. Men hvorfor gider vi ikke se tv-nyheder mere?
Orker ikke støjen
For nylig skrev folketingspolitikeren Søren Pind (V) følgende opdatering på
sin facebookprofil:
»Jeg ser efterhånden utrolig sjældent nyheder i tv. Af og til magasinprogrammer. Og ellers bruger jeg de sociale medier og mine morgenaviser. Jeg orker ikke det der støj mere. Sådan har det været nogle år nu«.
Kritikken kommer fra en mand, der læser ca. fem morgenaviser plus netaviser og udenlandske medier som Financial Times og The Economist. Med andre ord en nyhedsjunkie.
»I gamle dage startede min tv-aften kl. 18.30 med TV-avisen. Så blev jeg irriteret over vejrudsigten mellem kl. 18.50 og 19.00, hvor jeg ikke kunne se nyheder. Så så jeg TV 2’s Nyhederne kl. 19-19.30, så Lorry og så var der en irriterende lang time mellem kl. 20 og 21, hvor der ingen nyheder var, og jeg skulle lave noget andet. Derefter kom der nyheder igen kl. 21, kl. 22 og i en lind strøm frem til kl. 23, når Deadline lukkede døgnet af. Det var en hel flade«, uddyber Søren Pind.
I dag kan han ikke huske, hvornår han sidst har set en hel sammenhængende nyhedsudsendelse. Og han gider sjældnere og sjældnere stille op til interview i tv-nyhederne. Formatet virker ikke længere på ham, hverken privat eller fagligt.
»Vi bliver bombarderet med indtryk, reklamer og informationer og hænger over vores facebookprofil. Hjernen er jo kun en simpel muskel, der kan kapere så og så meget, så vi lukker af i stedet. Når samtidig tv-nyhederne forvandler sig til støjkanaler i stedet for substans, med alt for mange enkeltsager og mellemregninger, så kan jeg godt forstå, at seertallene styrtdykker«.
Søren Pind mener, at de mange nye tv-kanaler og nyhedsformater på TV 2 News, DR 2, Radio24syv og så videre gør, at de elektroniske nyheder er blevet ligegyldige.
»I øvrigt skal mine facebookvenner nok smide links ud, hvis det er vigtigt nok. Jeg har lavet min egen onlineavis med de folk, jeg følger«.
»Rent dameblad«
En anden, der har fravalgt tv-nyhederne, er debattør og tidligere pressechef
Kasper Fogh.
Han har fulgt mediernes udvikling fra netavisernes spæde begyndelse over den store gratisaviskrig til nu, hvor morgenaviser og tv-nyheder kæmper for at fastholde læsere og seere i et revolutioneret medielandskab.
»Jeg kan se, at jo mere kompleks en historie bliver, jo mere der skal arbejdes journalistisk med den, jo mindre er sandsynligheden for, at den kommer på tv. Journalistikken er blevet et underholdningsprodukt og journalisterne simple håndværkere, der ikke længere kan udfordre magthaverne på substans«.
Kasper Fogh er sikker på, at de, der overlever, er dem, der prioriterer at have fagspecialister og taler op til deres kunder – i stedet for ned. Som eksempel fremhæver han, at Børsen nu er større end Ekstra Bladet.
I jagten på at fastholde flere har man tabt kernemålgruppen, det, man kunne kalde en form for 'reflekteret klasse'
»Men der er jo ingen grund til at lave en opsummerende nyhedsudsendelse om aftenen længere. I søndags prøvede jeg at se 21 Søndag. Der var et 10-minutters indslag med en multimillionær, der havde forlagt sit jetsetliv og købt en vingård i Californien. Det var en livsstilshistorie pakket ind i en forstillet refleksion over finanskrisen. Rent dameblad, og ikke engang på den fede måde«, siger Kasper Fogh.
Han mener ikke, at den slags historier har nogen berettigelse i en nyhedsflade på DR 1.
»Når man laver den slags historier, fravælger man alle os, der vil have nyheder i nyhederne. I jagten på at fastholde flere har man tabt kernemålgruppen, det, man kunne kalde en form for ’reflekteret klasse’. I min tid er man gået fra en vidende vært med journalistisk tyngde som Georg Metz til et tabloid-nyhedsprodukt med Lillian Gjerulf Kretz og Kåre Quist, og så kan sådan nogle som mig skride over på DR 2«, siger han.
Kasper Fogh mener, at DR har opgivet den »samlende narrative præsentation« ved at satse på underholdning og folkelighed på DR 1 og »billige debatformater« på DR 2 i stedet for den journalistiske tyngde.
»Det er jo billigere at sætte tre kommunikationsfolk, der mener en masse, til at skændes i et studie end at sende en journalist til Rwanda og rapportere. I samme boldgade har CCN lige fyret alle deres korrespondenter, og i USA kan man se, at alle penge til journalistik går uden om nyhedsproduktion. TV 2 har færre seere, færre annoncer, men fremviser et bedre regnskab. Simpelt hen fordi man bruger færre penge på at lave fjernsyn«, siger Kasper Fogh.
Først, størst, bedst
Reklamemanden Frederik Preisler fra Mensch er også iagttager af
medieudviklingen og påpeger, at selve den måde, vi konsumerer nyheder på,
har ændret sig.
»Det er paradoksalt nok, at netop tv-nyhederne ikke har fornyet sig selv. Man kan i dag sagtens undvære tv-nyheder, for de konkurrerer stadig på en bane, der hedder ’først’, men det er så indlysende, at andre medier slår dem der. Da stormen Bodil ramte os, var det Twitter, man søgte ind på for at høre, hvad der skete. Selv politiet og beredskabsstyrelsen informerede på Twitter«, siger Preisler og understreger, at tv-nyhederne fra nu af altid vil komme for sent.
