Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vilkår. DR1's tv-avisen har har tabt over 300.000 seere på ti år.
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

Vilkår. DR1's tv-avisen har har tabt over 300.000 seere på ti år.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekspert: Tv-nyhederne er hverken først, størst eller bedst

Ligesom dagbladene kæmper tv-nyhedsredaktionerne en dødskamp med fremtiden.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Engang bestod de fleste voksne danskeres medieforbrug af en morgenavis, en radioavis og så TV-avisen til aftenkaffen. Så kom en flok nye tv-kanaler, nettet, de nye medier, blogs og så videre, og alt forandrede sig.

I dag er DR’s journalistiske flagskib, TV-avisen, flyttet fra kl. 21 til 21.30 for at give plads til en fyldigere aftenflade med underholdning, film, magasinprogrammer og hygge.

Færre og færre ser nemlig tv-nyheder. Både TV 2’s aftenudsendelse kl. 19 og DR 1’s kl. 21.30 taber seere. Men hvorfor gider vi ikke se tv-nyheder mere?

Orker ikke støjen
For nylig skrev folketingspolitikeren Søren Pind (V) følgende opdatering på sin facebookprofil:

»Jeg ser efterhånden utrolig sjældent nyheder i tv. Af og til magasinprogrammer. Og ellers bruger jeg de sociale medier og mine morgenaviser. Jeg orker ikke det der støj mere. Sådan har det været nogle år nu«.

Kritikken kommer fra en mand, der læser ca. fem morgenaviser plus netaviser og udenlandske medier som Financial Times og The Economist. Med andre ord en nyhedsjunkie.

»I gamle dage startede min tv-aften kl. 18.30 med TV-avisen. Så blev jeg irriteret over vejrudsigten mellem kl. 18.50 og 19.00, hvor jeg ikke kunne se nyheder. Så så jeg TV 2’s Nyhederne kl. 19-19.30, så Lorry og så var der en irriterende lang time mellem kl. 20 og 21, hvor der ingen nyheder var, og jeg skulle lave noget andet. Derefter kom der nyheder igen kl. 21, kl. 22 og i en lind strøm frem til kl. 23, når Deadline lukkede døgnet af. Det var en hel flade«, uddyber Søren Pind.

I dag kan han ikke huske, hvornår han sidst har set en hel sammenhængende nyhedsudsendelse. Og han gider sjældnere og sjældnere stille op til interview i tv-nyhederne. Formatet virker ikke længere på ham, hverken privat eller fagligt.

»Vi bliver bombarderet med indtryk, reklamer og informationer og hænger over vores facebookprofil. Hjernen er jo kun en simpel muskel, der kan kapere så og så meget, så vi lukker af i stedet. Når samtidig tv-nyhederne forvandler sig til støjkanaler i stedet for substans, med alt for mange enkeltsager og mellemregninger, så kan jeg godt forstå, at seertallene styrtdykker«.

Søren Pind mener, at de mange nye tv-kanaler og nyhedsformater på TV 2 News, DR 2, Radio24syv og så videre gør, at de elektroniske nyheder er blevet ligegyldige.

»I øvrigt skal mine facebookvenner nok smide links ud, hvis det er vigtigt nok. Jeg har lavet min egen onlineavis med de folk, jeg følger«.

»Rent dameblad«
En anden, der har fravalgt tv-nyhederne, er debattør og tidligere pressechef Kasper Fogh.

Han har fulgt mediernes udvikling fra netavisernes spæde begyndelse over den store gratisaviskrig til nu, hvor morgenaviser og tv-nyheder kæmper for at fastholde læsere og seere i et revolutioneret medielandskab.

»Jeg kan se, at jo mere kompleks en historie bliver, jo mere der skal arbejdes journalistisk med den, jo mindre er sandsynligheden for, at den kommer på tv. Journalistikken er blevet et underholdningsprodukt og journalisterne simple håndværkere, der ikke længere kan udfordre magthaverne på substans«.

Kasper Fogh er sikker på, at de, der overlever, er dem, der prioriterer at have fagspecialister og taler op til deres kunder – i stedet for ned. Som eksempel fremhæver han, at Børsen nu er større end Ekstra Bladet.

I jagten på at fastholde flere har man tabt kernemålgruppen, det, man kunne kalde en form for 'reflekteret klasse'

»Men der er jo ingen grund til at lave en opsummerende nyhedsudsendelse om aftenen længere. I søndags prøvede jeg at se 21 Søndag. Der var et 10-minutters indslag med en multimillionær, der havde forlagt sit jetsetliv og købt en vingård i Californien. Det var en livsstilshistorie pakket ind i en forstillet refleksion over finanskrisen. Rent dameblad, og ikke engang på den fede måde«, siger Kasper Fogh.

Han mener ikke, at den slags historier har nogen berettigelse i en nyhedsflade på DR 1.

»Når man laver den slags historier, fravælger man alle os, der vil have nyheder i nyhederne. I jagten på at fastholde flere har man tabt kernemålgruppen, det, man kunne kalde en form for ’reflekteret klasse’. I min tid er man gået fra en vidende vært med journalistisk tyngde som Georg Metz til et tabloid-nyhedsprodukt med Lillian Gjerulf Kretz og Kåre Quist, og så kan sådan nogle som mig skride over på DR 2«, siger han.

Kasper Fogh mener, at DR har opgivet den »samlende narrative præsentation« ved at satse på underholdning og folkelighed på DR 1 og »billige debatformater« på DR 2 i stedet for den journalistiske tyngde.

»Det er jo billigere at sætte tre kommunikationsfolk, der mener en masse, til at skændes i et studie end at sende en journalist til Rwanda og rapportere. I samme boldgade har CCN lige fyret alle deres korrespondenter, og i USA kan man se, at alle penge til journalistik går uden om nyhedsproduktion. TV 2 har færre seere, færre annoncer, men fremviser et bedre regnskab. Simpelt hen fordi man bruger færre penge på at lave fjernsyn«, siger Kasper Fogh.

Først, størst, bedst
Reklamemanden Frederik Preisler fra Mensch er også iagttager af medieudviklingen og påpeger, at selve den måde, vi konsumerer nyheder på, har ændret sig.

»Det er paradoksalt nok, at netop tv-nyhederne ikke har fornyet sig selv. Man kan i dag sagtens undvære tv-nyheder, for de konkurrerer stadig på en bane, der hedder ’først’, men det er så indlysende, at andre medier slår dem der. Da stormen Bodil ramte os, var det Twitter, man søgte ind på for at høre, hvad der skete. Selv politiet og beredskabsstyrelsen informerede på Twitter«, siger Preisler og understreger, at tv-nyhederne fra nu af altid vil komme for sent.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor giver det ikke længere mening at følge en tv-nyhedsflade om ’Stormen Bodil’ på DR og TV 2, hvor værterne diskuterer de samme gamle telegrammer i timevis, mens de sociale medier for længst har forvandlet danskerne til reportere fra egen baghave om alt fra vandstand over husly-tilbud til ulykker.

Frederik Preisler mener, at hvis man som nyhedsmedie ikke længere kan være ’først’, så kan man prøve at være ’størst’. Når man heller ikke kan det, i konkurrence med de mange digitale bud, så kan man prøve at være ’bedst’. Men også her kniber det for DR og TV 2’s nyhedsdækning, ifølge Preisler.

»Man koger suppe på en historie i en uendelighed for at fylde en alenlang udsendelse ud. Eller sender båndsløjfe på News, hvor det tager for lang tid at få et overblik. Tv-nyhederne har brugt alt for lang tid på at overveje, om nettet nu også er en konkurrent eller et supplement. Både dagblade og tv-nyheder har i mange år rapporteret, som om de var i krig med nettet om bladdød og flere skærme. Og bliver man ved med at forudsige sin egen død, skal det nok ske«, siger han.
Hvad er væsentligt?
Frederik Preisler mener, at tv-nyhederne mister deres berettigelse og indflydelse, når de ikke selv ved, hvordan de skal overleve i en digital fremtid.

Selv får han sine nyheder på mobilen per sms, har valgt omnibusdækningen fra og supplerer med nyhedsdækning fra de sociale medier, hvor folk sender ting videre i netværket. Faren ved den tendens er proportionsforvrængning og populisme.

»Når en update på Facebook pludselig fylder lige så meget som et jordskælv ude i verden, har vi et demokratisk problem. Nyheder er jo stadig meget motoren i, hvad vi taler om, men hvis vi ender der, hvor det kun gælder om at erobre og retweete mest, får vi svært ved at overskue, hvad der er det væsentlige. Det ender i populistisk pladder, og jeg kan da allerede nu se, at mange politikere betragter Facebook som det vigtigste medie at udkomme på«.

Der ligger en stor udfordring i, hvordan vi gør det attraktivt at blive klogere, når de tomme kalorier står i kø

Frederik Preisler minder også om, at Facebook og andre sociale medier i bund og grund er markedsføringsplatforme. Formålet er afsætning af varer og meget langt fra public service.

Derfor kan der hurtigt gå for meget ’gadekær’ i den, hvis vi kun orienterer os via vores digitale venner og ikke længere bruger journalister i form af aviser og tv til at skelne mellem det væsentlige og uvæsentlige i formidlingen.

Tomme kalorier og dovenskab
Det perspektiv burde give Ulrik Haagerup, DR Nyheders direktør, koldsved og holde ham vågen om natten. En verden, hvor folk ikke gider lytte til journalister længere.

»Det er rigtigt, at vores sene TV-avis har mistet 300.000 seere på ti år. Men DR’s mission er ikke at være størst eller have flest seere, vi skal samle nationen, udfordre og oplyse dem, og det behøver ikke at foregå på tv. I løbet af et døgn får 87 procent af danskerne nyheder fra DR. På deres mobil, tekst-tv, radio, tv«, siger Ulrik Haagerup.

Han kan ikke genkende kritikken af tv-nyhederne som et forældet medie, der taler ned til seerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Strategien er ikke, at det skal være tungt og kedeligt. Det er vores public service-opgave at formidle, så flest muligt kan følge med uden at sætte barren så langt ned, at det bliver ligegyldigt. For nogle år siden havde vi en tendens til at overlade tunge emner til nichemedierne, men risikoen ved det er, at befolkningen så generelt bliver dummere. God journalistik er ikke kun den, der bider magthaverne i haserne, det er også tendens- og livsstilshistorierne«, siger Ulrik Haagerup og nævner som eksempler fra den forgangne nyhedsuge historien om millionæren, der blev vinproducent eller om curlingforældrenes børn, der nu går på universitetet.

Ulrik Haagerup vil ikke sætte tal på, hvor langt TV-avisen skal ned i seertal, før den drejer nøglen om. Men han forventer, at seertallene vil blive ved med at falde de næste år, samtidig med at flere vil hoppe over på andre DR-nyhedsapplikationer.

»Der er også en vis dovenskab i det her. Det kræver noget at se TV-avis, ligesom det kræver noget at læse en bog eller Politiken i stedet for bare at spille Grand Theft Auto. Der ligger en stor udfordring i, hvordan vi gør det attraktivt at blive klogere, når de tomme kalorier står i kø. Ellers risikerer vi en mental fedmeepidemi. Det er også nemmere at købe en pizza end at få en broccoli til at smage godt«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden