Et sort-hvidt klip med et prægtigt hvidt badehotel signalerer fra første færd fortidighed. Sådan var Danmark engang, formodes man at tænke. Men billedet efterfølges ikke af bølgende kornmarker, cykelpiger og pæne børn, der leger med trillebånd i sommersolen a la en traditionel Morten Korch-idyllisering.
Nej, ret hurtigt er vi ovre i noget med fysisk arbejde og børn, der roder i skarnbøtter. Og speaken forklarer os, at i fortidens Dannevang var frihed ikke for alle, kun for de få, mens den store hob »arbejdede hårdt og levede kort«.




























