Op til forrige folketingsvalg i 2011 lå det daværende partiboss Margrethe Vestager stærkt på sinde at fortælle sine landsmænd, at i hendes parti lyttede man til snart sagt alle grupper i det danske samfund.
Blandt andet forløbet omkring lærernes arbejdstid i foråret 2013 demonstrerede, at det måske var så som så med lydhørheden, så nu er man – også i forlængelse af Vestagers exit til EU’s topledelse – gået i gang med en ny såkaldt brandingkampagne. Og denne gang skal den slå fast, at husmændenes gamle parti går op i mennesker.




























