Færre, men bedre nyheder. Sådan lyder nyhedsdirektør Ulrik Haagerups løsning på, hvordan Danmarks Radio vil styrke nyhedsstoffet, samtidig med at der nedlægges 26 stillinger i DR Nyheder.
DR siger farvel til 104 medarbejdere Flere politikere, herunder Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, har skarpt kritiseret, at stationen har valgt at fyre folk i nyhedsafdelingen, på trods af at DR ifølge medieforliget fremover skal styrke nyhedsstoffet og især det regionale stof: »Jeg har meget svært ved at forstå DR’s prioriteringer. Medieforliget lægger op til, at nyheder og aktualitet skal styrkes både på det nære regionale niveau og det internationale niveau. Det fik DR faktisk nogle ekstra penge til. Derfor er jeg meget uforstående over for de prioriteringer, der er foretaget«, sagde Ellen Trane Nørby.






























