Tidligere generaldirektør Kenneth Plummer var overbevist om, at han talte uden for citat, da han talte med journalist Kurt Lassen i forbindelse med portrætbogen ’Plummer – summen af kardemommen’.
De ting, han sagde, kostede ham torsdag jobbet som generaldirektør, fordi hans tilbud om fortrolige oplysninger og tilsvining af tidligere direktører i DR kom med i bogen. Kurt Lassen har erkendt, at han brød en mere eller mindre klar aftale om kildebeskyttelse, som han havde indgået med Kenneth Plummer. Men det er sket i en højere sags tjeneste, nemlig for at vise, hvad det var for en mand, der bestred det mest indflydelsesrige job i den danske mediebranche, argumenterer han.






























