Ny tv-kanal skærper kamp om unge seere

Underholdnings-tv. Casper Christensens Douglas Entertainment skal blandt andet lave programmer til den nye kanal.
Underholdnings-tv. Casper Christensens Douglas Entertainment skal blandt andet lave programmer til den nye kanal.
Lyt til artiklen

Kampen om de unge tv-seere bliver skærpet næste år. 1. januar lancerer den kommercielle tv-station SBS en helt ny 24-timers underholdningskanal, 7’eren, der er målrettet de helt unge mellem 15 og 25 år. »Det bliver en kanal, der ikke findes i Danmark. Den bliver meget klart profileret ligesom vores andre tre kanaler. Det bliver en kanal, der skal flytte grænser for, hvad tv er, og omfavne de unge brugere. Vi vil forsøge at skabe et fællesskab i en ellers meget fragmenteret verden«, siger programdirektør Peter Rosberg. Troløse teenagere Lanceringen kommer, samtidig med at DR er i gang med at udvikle en ny kanal, DR 3, der er målrettet yngre seere. Men mens DR 3 går efter de seere, der hører P3 på radioen – de 15-40-årige – bliver 7’eren udelukkende målrettet de helt unge. Den nye kanal vil forsøge at have langt mere interaktion med sine seere end almindelige tv-kanaler. Der bliver ikke tale om envejskommunikation, derimod bliver det et gennemgående element, at seerne deltager aktivt.

LÆS ARTIKEL Danske seere raser over lukning af tv-kanal

De kan blive ringet op midt i programmer, eller de kan lave materiale med deres smartphones eller andet udstyr, som så vil blive vist på den nye kanal. Kirsten Drotner, der er professor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet og ekspert i børn og unges mediebrug, tror, at SBS satser rigtigt med den nye kanal. For der er et hul på det danske tv-marked lige præcis til de helt unge. »Gruppen af unge fra teenagealderen op til midt i 20’erne er de mest troløse tv-seere, så det er ikke let. Men den måde, de forsøger at tale til målgruppen på og komme i dialog med den, er den rigtige vej, hvis det skal lykkes«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her