Det er urimeligt, at DR bremser adgangen til dokumenter om Eurovision 2014 og den 77 millioner store budgetoverskridelse i forbindelse med Eurovision 2014 på Refshaleøen i København.
Det mener et flertal af medieordførere i Folketinget, der nu vil gå til kulturminister Marianne Jelved (R) for at bede hende lægge yderligere pres på DR for at offentliggøre dokumenterne.




























