I 2014 eksploderede antallet af scener i amerikanske tv-serier, hvor kvinder får den oralsex, der tidligere stort set kun tilfaldt mandlige skuespillere. Den trend blev visualiseret af Politikens filmredaktion med journalist Helene Navne, nyhedsgrafiker Mads Pedersen, layouter Tue Nyboe og redaktør Kristoffer Hegnsvad i spidsen. På FILM & TV forsiden fra 18. september stikker en ung mand tungen frem, og på det følgende opslag ses målet for hans anstrengelser. Læserne kan så efter velbefindende flippe forsiden frem og tilbage under læsningen og således få en fornemmelse for de nye tendenser i det amerikanske filmmiljø.
De gennemtænkte interaktive sider har vundet både Guld og den eftertraktede Best of Show-pris i Society for News Design Scandinavias årlige designkonkurrence.




























