radio24syv. Også den radiokanal, der er tænkt som et alternativ til DR, er finansieret af licensmidler, man tog fra DR. Uden dem ville Mikael Bertelsen og Mads Brügger ikke have meget at rutte med.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

radio24syv. Også den radiokanal, der er tænkt som et alternativ til DR, er finansieret af licensmidler, man tog fra DR. Uden dem ville Mikael Bertelsen og Mads Brügger ikke have meget at rutte med.

Medier

Tv-redaktør:Netflix-model til public service-tv vil blive en ond spiral

Har licensmodstanderne tænkt over konsekvenserne af at liberalisere licensen?

Medier

Der gik kun ganske kort tid, efter at DR's ledelse havde forkyndt intentionen om at nedlægge DR UnderholdningsOrkestret, førend en facebookgruppe for modstandere af dette anslag mod den musikalske mangfoldighed i Emil Holms Kanal og tilgrænsende havde flere end 50.000 medlemmer.

Det er der sådan set ikke noget videre forbavsende i. Danskerne elsker at være imod noget. Det kan man underbygge med anekdoten om, at Institut for Statskundskab i sin tid af rationaliseringshensyn kun havde en eneste transparent til brug ved demonstrationer. »Statskundskab siger nej«, stod der på den.

Hvad der til gengæld er værd at hæfte sig ved og måske endog filosofere lidt over er, at der er et betydeligt medlemssammenfald mellem ovennævnte gruppe og så en anden, der kræver licensen afskaffet.

For hvordan får man det til at hænge sammen oven i sit hoved, at vi her til lands da skal have et ensemble med speciale i både autentiske opførelser af Mozart og fortolkning af Kai Normann Andersens sværmeriske filmvalse, finansieret af tvangsinddrevne medieafgifter, men samtidig er modstander af licens som sådan?

Tja, det hænger ikke sammen. Det gør det til gengæld heller ikke for dem, der forestiller sig, at man kan afskaffe licensen og erstatte DR’s finansiering med en ordning, hvor folk à la Netflix tegner abonnement per måned og så kan tilgå indholdet fra diverse anordninger på forskellige platforme.

Kun råd til to X-factordommere

Det koster årligt i omegnen af fire milliarder kroner – 4.000.000.000 – at drive butikken i Ørestad med alt til faget hørende. Og det lader sig gøre, fordi det danske Folketing bevilger dette beløb fra de af befolkningen indbetalte licensmidler. Overgik man til den anden form for brugerbetaling, ville beløbet formentlig være af en noget anden størrelse.

Såfremt en million husstande i Danmark tegnede abonnement på DR, og det er forholdsvis optimistisk at forestille sig en så markant opbakning, ville det med en pris svarende til de andre tv-tjenester – ViaPlay, HBO Nordic og Netflix – tilvejebringe lige under 1 milliard kroner årligt.

Det kan man ikke i noget omfang drive DR for – heller ikke selv om man sløjfer de resterende dele af kor- og orkesterredaktionen samt fastholder fyringen af Niels Lindvig. Der ville være være penge til ’Giro 413’, 'X Factor' med to dommere og så ’P1 Morgen’ i ulige uger. Plus selvfølgelig en smule af det løse.

Men nogen samlet public service-bestræbelse af det nuværende omfang ville det ikke være muligt at opretholde.

Og i og med at den stramme økonomi ville reducere DR til en institution for det, markedet under ingen omstændigheder ville kunne tilvejebringe – OBS-programmer, nyhedsdækning, tv og radio til kommercielt set uinteressante målgrupper som ældre og folk med syns- eller hørehandicap samt små børn uden penge – ville mængden af abonnenter med stor sikkerhed falde, hvorfor budgettet ville stramme yderligere og så fremdeles.

Evige genudsendelser

Det ville munde ud i en ond nedadgående spiral, som ville ende med en situation, hvor kun de allermest hårdkogte medlemmer af ravkædemilitsen fra Indre Østerbro ville støtte det tidligere statsmonopol, som med de forudsætninger måtte indskrænke programvirksomheden til evige genudsendelser af 'Matador' og 'Nissebanden på Grønland' – sidstnævnte kunne så også dublere som udenrigsdækning.

Jamen, markedet, markedet og markedet, vil nogle så råbe. Og den personlige frihed til at vælge public service til og fra. Fint nok, men udviklingen siden liberaliseringen af tv-markedet peger ligesom ikke på, at der af sig selv opstår lødige alternativer til DR.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det eneste begavede nye massemedie, der er kommet til, siden TV 2 blev etableret (for licenspenge) er Radio24Syv. Som pudsigt nok er tilvejebragt ved at tage licensmidler fra DR og give dem til konsortiet bag den ny taleradiokanal.

Køb en banan!

Eneste regulære alternativ til den nuværende finansieringsmodel med licens er at betale via skatten. Men så opstår der en helt anden mulighed for politisk detailstyring; noget, man blandt har debatteret heftigt i Storbritannien, hvor alle public service-stationers moder, det hellige BBC, har været underlagt store sparekrav.

Men der er selvfølgelig den helt konkrete fordel ved at sløje licensen. Nemlig den, at man får en femmer om dagen mere til rådighed. Den kan man så bruge til at købe sig et stykke frugt for.

Formentlig en banan, hvis De forstår, hvor jeg vil hen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden