Med redaktør Flemming Roses afgang fra Jyllands-Posten, vil der opstå et hul på avisen, ikke mindst når det kommer til debatten om ytringsfrihed. Manden, der for ti år siden med ét blev kendt verden over for sin rolle i sagen om Muhammedtegningerne, har haft afgørende betydning for avisen og for hele debatten om ytringsfrihed, understreger en række mediepersoner.
Spørgsmålet er, om Flemming Rose og avisen var ved at vokse fra hinanden, siger politisk redaktør ved Weekendavisen og kommentator Arne Hardis med sigte til »den linje, som ledelsen på Jyllands-Posten er slået ind på de seneste år«.
Blandt andet i forbindelse med ti-året for Muhammedtegningerne i år, hvor Jyllands-Posten gjorde sig bemærket ved trods sin fortid ikke at ville genoptrykke tegningerne for ikke at sætte medarbejdernes sikkerhed over styr. Netop Jyllands-Posten har tidligere holdt fast i nødvendigheden af ikke at lade sig skræmme til at tie, og Arne Hardis mener, at avisens mere forsigtige linje harmonerer dårligt med det, Flemming Rose har stået for på avisen:
Vores ambition er, at intet vil ændre sig i vores dækning af ytringsfriheden
Jørn Mikkelsen, chefredaktør, Jyllands-Posten
»Lidt firkantet sagt tror jeg, at Jyllands-Posten er blevet en slags spændetrøje for hans interesser på grund af de valg, ledelsen har truffet i forbindelse med Muhammedtegningerne. Flemming Rose har med det projekt vist en af de allerdybeste konflikter i det moderne samfund, nemlig konflikten mellem hensyn til muslimer og hensyn til ytringsfrihed« siger Hardis.
Chefredaktør på Jyllands-Posten, Jørn Mikkelsen, giver ikke meget for Arne Hardis’ læsning:
»Flemming Rose har gentagne gange også offentligt bakket op om beslutningen, at vi for tiden ikke kan genoptrykke Muhammedtegningerne. Så det er er ren spekulation. Punktum«.
At Rose skulle være blevet afskediget afviser Jørn Mikkelsen også kort og kontant.
På tværs af holdninger til bladets linje er der massiv enighed om Flemming Roses betydning for både Jyllands-Posten og i et bredere perspektiv hele den globale debat om ytringsfrihed.
Jeg tror ikke, der er noget som helst, som jeg politisk eller samfundsmæssigt er enig med Flemming Rose i
Lasse Ellegaard, journalist, Information
Tidligere i år modtog Rose Publicist-prisen som »en stærk og central aktør i den internationale debat om ytringsfrihed« gennem de sidste ti år, og selv folk, Flemming Rose ikke umiddelbart er enig med politisk, respekterer hans mod og hans integritet. Det gælder blandt andre Informations journalist Lasse Ellegaard, som har arbejdet for Rose på Jyllands-Posten.
I 2004, hvor Lasse Ellegaard ikke som Mellemøstkorrespondent følte, at han havde stor gennemslagskraft i ledelsen, gav kulturredaktør Flemming Rose ham en ugentlig klumme, hvor Ellegaard med egne ord »kunne vande sine tørstige heste«:
LÆS ARTIKEL
»Jeg tror ikke, der er noget som helst, som jeg politisk eller samfundsmæssigt er enig med Flemming Rose i, men jeg har aldrig haft en mere loyal og kritisk redaktør«, siger Lasse Ellegaard og peger på, hvordan Flemming Rose efterlevede sine egne idealer om ytringsfrihed:
»Som redaktør interesserede han sig for en teksts kontekst, men han blandede sig aldrig i dens budskab. Han har et meget stærkt moralsk kompas, og jeg kan undre mig over, at han ikke har fyldt mere i avisen, når man tager hans gerninger i betragtning«.
En kapacitet
Flemming Rose, der har været Jyllands-Postens udlandsredaktør siden 2010, var kulturredaktør i 2005 og stod dengang for offentliggørelsen af de famøse Muhammedtegninger. De kom til at gå Jorden rundt og trak et spor efter sig af brændende flag, trusler mod danske personer og virksomheder og en debat om ytringsfrihed, der har varet lige siden.
Flemming Rose vil ikke selv udtale sig til Politiken om, hvorvidt hans afgang har med mulig uenighed at gøre, men folk omkring ham vurderer, at Rose trods mulig principiel uenighed har haft forståelse for linjen på bladet.
Jacob Mchangama, direktør for Justitia og personlig ven af Rose, ser ikke noget opsigtsvækkende i bladets kursændring:
»Der var jo ingen danske aviser, der trykte tegningerne ved 10-året«, siger Mchangama, som beklager, at Jyllands-Posten nu mister en væsentlig stemme.
