Med redaktør Flemming Roses afgang fra Jyllands-Posten, vil der opstå et hul på avisen, ikke mindst når det kommer til debatten om ytringsfrihed. Manden, der for ti år siden med ét blev kendt verden over for sin rolle i sagen om Muhammedtegningerne, har haft afgørende betydning for avisen og for hele debatten om ytringsfrihed, understreger en række mediepersoner.
Spørgsmålet er, om Flemming Rose og avisen var ved at vokse fra hinanden, siger politisk redaktør ved Weekendavisen og kommentator Arne Hardis med sigte til »den linje, som ledelsen på Jyllands-Posten er slået ind på de seneste år«.
Blandt andet i forbindelse med ti-året for Muhammedtegningerne i år, hvor Jyllands-Posten gjorde sig bemærket ved trods sin fortid ikke at ville genoptrykke tegningerne for ikke at sætte medarbejdernes sikkerhed over styr. Netop Jyllands-Posten har tidligere holdt fast i nødvendigheden af ikke at lade sig skræmme til at tie, og Arne Hardis mener, at avisens mere forsigtige linje harmonerer dårligt med det, Flemming Rose har stået for på avisen:
»Lidt firkantet sagt tror jeg, at Jyllands-Posten er blevet en slags spændetrøje for hans interesser på grund af de valg, ledelsen har truffet i forbindelse med Muhammedtegningerne. Flemming Rose har med det projekt vist en af de allerdybeste konflikter i det moderne samfund, nemlig konflikten mellem hensyn til muslimer og hensyn til ytringsfrihed« siger Hardis.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
