Med opkøbet af Børsen sætter JP/Politikens Hus sig meget tungt på det danske avismarked, vurderer den tidligere administrerende direktør for Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, der i dag er direktør for mediehuset og tænketanken Mandag Morgen.
»Det er en fantastisk stærk strategisk beslutning, der giver JP/Politikens hus en enestående stærk position på businessmarkedet, der er det mest købedygtige marked, når vi taler digital udvikling«, siger Lisbeth Knudsen.




























