Dokumentaristen Ulrik Gutkin er af jødisk slægt, og hans familie kom til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet fra Rusland på grund af datidens pogrom. Her har familien slået rod og assimileret sig i en sådan grad, at Ulrik som fjerdegenerations jødisk indvandrer har giftet sig med pæredanske, kulturkristne Signe. Han har både som sig selv om som en del af parforholdet med Signe masser af ikke-jødiske venner, og det jødiske fyldte ikke – bortset fra højtider, visse traditioner samt bestemte spiser – voldsomt meget i hans liv. Hans forhold til sin religiøse baggrund var som de fleste kulturkristne danskeres til kristendommen: Noget man ikke skænkede en tanke i dagligdagen, men kun dyrkede i forbindelse med dåb, giftermål, død og diverse helligdage. Dette ændrede sig imidlertid brat, da sønnen Felix meldte og gjorde sin ankomst. For Ulrik ønskede, at Felix skulle omskæres som alle jødiske drengebørn retteligen bør blive det efter aftale mellem Gud og Abraham for nogle årtusinder siden. Lad forhuden være i fred Men moren var imod. Signe ville ikke stå model til, at der skulle snittes i hendes lille søns tissemand. Han skulle have lov til at have sin forhud i fred. For hverken ham eller Signe havde indgået noget pagt med Gud. »Han skal ikke opdrages til at være jøde. Han skal heller ikke opdrages til at være kristen. Men han skal vide, at han har begge dele i sig«, som Signe sagde, da hun var på besøg på den jødiske privatskole Carolineskolen, hvor Ulrik havde gået, og hvor han også ønskede, at sønnen skulle gå. Det er selve anfægtelsen af det jødiske i form af forbuddet mod at omskære sønnen, der er det narrative omdrejningspunkt for Ulrik Gutkins film. For det, at den religiøse baggrund med et giver anledning til problemer i forholdet til den nære – ja, allernærmeste – omverden, får den til at trænge sig i forgrunden.
Den kommer til at fylde voldsomt meget. Ulrik selv træder i karakter som etnisk jøde og bliver sig sin baggrund og historie meget mere bevidst, men afdækker også det forhold, at den jødiske identitet måske udtyndes slægtled for slægtled.
