Rent visuelt virker det, som om de to producenter, filminstruktørerne Ridley og Tony Scott, der i tidens løb hver for sig har været ophavsmænd til mesterværker som ’Blade Runner’ og ’Alien’ samt ’Top Gun’ og ’Days of Thunder’, kun har sat deres fingeraftryk på serien ’The Good Wife’s indledende sekvens:
En videooptagelse af topjuristen Peter Florrick i hed elskovsleg med en ung kvinde, der ikke er hans hustru, krydsklippet med billeder af konens reaktioner samt skildringer af retssagen mod den nu skandaliserede mand, der i øvrigt spilles af Chris Noth, som i dramedy’en ’Sex and the City’ havde rollen som Carrie Bradshaws stenrige, men svigefulde kæreste Mr. Big.






























