Radiomediet ejer et ganske særligt nærvær og en helt enestående intensitet og heldigvis uden fjernsynets omklamrende pågåenhed. Når man kun hører menneskers stemmer og ikke fordomsfuldt rubricerer - for sådan er vi mennesker - dem efter deres fysiske fremtoning, lytter man anderledes til deres historier; og man er mindre tilbøjelig til at affærdige dem, netop fordi beretningen ikke er ledsaget af forstyrrende detaljer, der får os til at glemme den menneskelige totalitet bag talen og i stedet fokusere på en piercing i øjenbrynet, en slap holdning eller en anmassende trøje med et provokerende motiv. LÆS OGSÅSå gør dog oprør over dagpengetyveriet Det erfarer man på en meget direkte måde, når man lytter til de radiodagbøger, nogle journalister på 'P1 Morgen' i denne måned bringer som en slags journalistisk håndtering af og optakt til 1. januar 2013, hvor et større antal danskere, som det er blevet fyldigt beskrevet, diskuteret og dokumenteret, ryger ud af dagpengesystemet og på kontanthjælp, fordi den tidligere regering under ledelse af Lars Løkke Rasmussen halverede dagpengeperioden fra fire til to år for at spare penge og tilvejebringe mere arbejdskraft. LÆS OGSÅLøkke om akutplan: Man bliver ikke mæt af at røre rundt i en tom gryde

Tvivl skaber desperation
Den siddende regering har ikke tænkt sig at omgøre forgængerens beslutning. Og det får altså konsekvenser for mange, især ufaglærte og kortuddannede.

Og lad det være sagt med det samme: Det er næsten ikke til at bære, når man hører en håndfuld af disse berette om deres bestræbelser på at finde beskæftigelse.

For det er nemlig hverken 'Dovne Roberter', 'Fattig-Carinaer' eller andre af de sociale stereotyper, medierne har det med at køre i marken - og de ideologiske propagandister med - når barske beskæftigelsespolitiske tiltag skal forsvares. Der er eksempelvis Birgit, uddannet salgsassistent, som har været i kontakt med en jobkonsulent, der spørger hende, om hun egentlig »vil sig selv nok«. Denne tvivl hos en person, som er hendes angivelige hjælper, skaber tvivl og på længere sigt også en desperation, som bliver så tydelig, at omgivelserne bemærker den. Der er Henrik, autodidakt, men fyldt med gåpåmod, der oplever, at jobcentret nærmest er sådan lidt overbærende imponeret over, at han overhovedet kan finde vej ned til dem ved egen hjælp, når nu han hverken er cand.scient.pol. eller noget, der ligner. LÆS OGSÅAalborg sender dagpenge-nødråb til regeringen