Ligestilling. På forsiden fra 2013 kædes kvindekamp sammen med homoseksuelles rettigheder.

Ligestilling. På forsiden fra 2013 kædes kvindekamp sammen med homoseksuelles rettigheder.

Medier

Fra arkivet: Fire årtiers kønskamp i avisen

Kvindekampen er vokset fra spredte debatindlæg til at indtage Politikens forsider.

Medier

Nogle mener, at der aldrig har været så lidt at kæmpe for som nu.

Alligevel har kvindernes internationale kampdag aldrig fyldt så meget i avisspalterne som i disse år.

Vi har været en tur i arkiverne for at blive klogere på Politikens dækning af kvindernes internationale kampdag, som bliver fejret 8. marts hvert år. En kamp-, fest- og hyldestdag, som ifølge debattører med efternavne som Hermansen og Holger ikke giver ret meget mening i et moderne samfund som det danske, men som alligevel aldrig har fyldt så meget i spalterne som i disse år.

Stilhed, da det startede

Ideen om en international kvindedag blev første gang luftet i 1910 til en international socialistisk kvindekongres i København. De efterfølgende år blev dagen fejret på forskellige datoer, inden det i 1922 blev besluttet, at den skulle ligge 8. marts hvert år.

I Danmark er kampdagen først blevet fejret fast siden 1974, hvor rødstrømpebevægelsen gav den fornyet liv. De første år var kampdagen imidlertid ikke noget, der fyldte synderligt meget i avisspalterne. Faktisk fyldte den ingenting overhovedet med undtagelse af et enkelt kvindesindet indspark i Kroniken 8. marts 1975.

LÆS KRONIKEN'Hvad fester vi for?' fra 1975

»Hva' fester vi for?«, ville en gruppe kvindelige studerende vide, men det var med henvisning til 100-året for kvinders ret til at gå på universitetet, som faldt samme dag - ikke til kampdagen.

Kønskamp i mainstream

Anderledes dominerende har 8. marts været de seneste år.

I år ser Politikens forside således ud, med en nyhed om øget indsats mod stalkere, en kommentar om kvinden over 50 år som afgørende for kulturlivet og en frise båret af kvinder.

Sidste år blev kampdagen her på stedet markeret i stort set samtlige dele af avisen - fra en forside præget af barmfager grafik til et Bøger-tillæg spækket med kvindelige forfattere og Spis & Bo tilegnet restaurantkøkkenernes kvindelige krigere var kvindekampen slet ikke til at komme uden om.

Samme billede tegnede sig to år tidligere, i 2013, hvor forsiden 8. marts var klædt i lyserødt, smykket med et kvindetegn med indbygget fuckfinger og akkompagneret af det lidt flabede spørgsmål »skal vi slås?«.

Også i 2012 og 2011 sad kvindedagen solidt på forsiden.

Ifølge Karen Sjørup, der er lektor på Roskilde Universitet og blandt andet forsker i køn, ligestilling og medier, afspejler avisforsiderne meget godt kvindekampens generelle image i disse år. Kvindekampen har bredt sig til at rumme en større ligestillingskamp, den er blevet eksplicit og har flyttet sig helt ind i mainstreamen, mener hun.

»Der er sket det med 8. marts – ligesom med for eksempel Gay Pride Parade – at det er blevet et offentligt anliggende«.

»Jeg skal selv til stor fest på Vega i morgen, hvor kronprinsessen er hovedtaler, og hvor Helle Thorning-Schmidt var det sidste år. Det illustrerer meget godt, at det officielle Danmark også i høj grad har engageret sig i det her«, siger hun.

1986: Mænd, mænd og atter mænd

For 30 år siden, 8. marts 1986, var forsiden noget mindre kvindedomineret.

Dengang kunne man få sin avis for 4,25 kroner - til gengæld fik man ikke så meget som en flig af kvindekamp for pengene.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Overskrifterne på forsiden handlede om en mandlig tennisspiller, der næsten vandt en kamp, en mandlig skoleleder, som daværende undervisningsminister Bertel Haarder vil have fyret og en – formentligt mandlig – minister fra Centrum-Demokraterne, der snart ville blive nødt til at gå. Eneste kvinde på forsiden er en af to mistænkte mordere, som er blevet frikendt for mord.

»70’erne var rødstrømpebevægelsens årti, og så gik den lidt ned i begyndelsen af 80’erne, fordi mange af dem, der var aktive, enten blev mere aktive i det statsfeministiske projekt eller blev almindelige lønarbejdere«, fortæller Karen Sjørup.

90'ernes antifeminister

Nogenlunde lige så fraværende var kampdagen 10 år senere, i 1996.

Her foregik den eneste kvindekamp, der havde fundet vej til forsiden, i Frankrig, hvor en beskæftigelsesminister ville »bekæmpe kønsforskelle i uddannelse og arbejde«.

Kvindekampen var ganske enkelt ikke moderne i den periode, siger Karen Sjørup.

»I 90’erne var der en antifeministbølge, som var meget kritisk over for den gamle kvindekamp, lagde afstand til den og var medvirkende til, at den klassiske rødstrømpefeminisme kom til at virke lidt gammeldags«, forklarer hun.

Moderne kamp for ligestilling

Siden da er kvindekampen til gengæld vendt solidt tilbage i spalterne.

I 2006 blev 8. marts her på avisen brugt som afsæt til at gå på kvindejagt i magtens centrum. 'For få kvinder i regeringens råd' bedyrede avisens forsidehistorie, mens kvindelige ansatte på Københavns Rådhus i en anden historie fortalte om, hvor ligestillingskampen fortsatte set med deres øjne.

»Kvinder har i langt højere grad bevæget sig ind på mændenes område end omvendt«, lød det for eksempel fra fuldmægtig Joyce Svensson Cameron.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At gøre 8. marts til en kampdag for ikke bare for kvinder, men for lige rettigheder mere generelt, er ifølge Karen Sjørup en af de ting, der kendetegner den moderne kvindekampdag, og som også forklarer dens fortsatte popularitet.

»Det har flyttet sig meget siden dengang, hvor det mest handlede om ligeløn, barsel og kvinders mulighed for at gøre karriere. I dag er kvindekampen også blevet forbundet med for eksempel en stærk queerbevægelse, og det er skægt at se, hvordan den nye generation på den måde omformulerer den til noget, som er meget mere radikalt«, siger hun.

Når kvindekampen stadig fylder så meget trods de løbende diskussioner om, hvorvidt der overhovedet er noget tilbage at kæmpe for, er det også netop, fordi den er forbundet med så mange dele af det samfund, vi lever i.

»Hele bevægelsen fra 70'erne og frem til nu er en af de største sociale forandringer, der er sket i vores samfund. Den har skabt nye problemstillinger, ændret magtforholdet mellem kvinder og mænd, givet plads til andre seksualiteter og i det hele taget spillet en ret stor rolle i udformningen af det samfund, vi lever i i dag«, siger Karen Sjørup.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce