Små tre år efter, at Politiken indførte betaling på nettet, tager antallet af abonnenter nu et stort skridt tilbage. Teleselskabet Telmore har nemlig droppet Politiken og Ekstra Bladets betalingsunivers, Ekstra, som en del af den pakke, de tilbød kunderne i deres service Telmore Play.
Digital direktør på Politiken, Frederik Wiedemann, vil ikke oplyse, hvor mange tabte abonnenter det præcis drejer sig om, men kalder dog faldet »mærkbart«.




























