Krasnik om Hedegaard-interview: Ja, jeg var hårdhændet

Kritisk. Interviewet, der blev vist i mandags på DR 2 har vakt stor opsigt på grund af sin kritiske vinkel.
Kritisk. Interviewet, der blev vist i mandags på DR 2 har vakt stor opsigt på grund af sin kritiske vinkel.
Lyt til artiklen

Hvis trofaste DR2-seere undrer sig over, at værtsstolen i Deadline-studiet her til aften var indtaget af TV2-veteranen Poul Erik Skammelsen i dele af udsendelsen, kan de trøste sig med, at der er en logisk forklaring.

Deadline-værten Martin Krasnik var nemlig selv gæst i udsendelsen, hvor Skammelsen gik til ham og spurgte ind til det meget omtalte interview med formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, for godt en uge siden.

Og så skal der rene linjer og andre kanalers værter til.

LÆS ARTIKEL

Katrine Winkel Holm følte det ikke »unaturligt« at kontakte Krasnik

Blandt andet bliver Krasnik spurgt om, hvorvidt han mener, at tonen i interviewet med Hedegaard, der for nylig blev udsat for et attentatforsøg, var hård.

»Ja han fik en hårdhændet behandling, lyder det fra værten, der samtidig roser Hedegaards præstation på skærmen. Jeg synes, han klarede det meget godt og svarede på spørgsmålene«, siger Krasnik efter ellers at have luftet en vis kritik af, at Hedegaard ikke svarede på de spørgsmål, han blev stillet.

Det omdiskuterede interview i Deadline 17. marts affødte en heftig debat om, hvorvidt DR-værtens offensive spørgeteknik var rimelig, og om han havde oplyst Hedegaard om interviewets kritiske karakter.

Det er blandt andet kommet frem, at medlem af DR's bestyrelse Katrine Winkel Holm, der ligesom Hedegaard er medlem af Trykkefrihedsselskabet, ringede til Martin Krasnik og kritiserede ham efter at have set interviewet.

LÆS ARTIKEL

Medieekspert: »Martin Krasnik bryder klart DR's egne regler i Hedegaard-interview«

Sideløbende har flere medier beskrevet, hvordan Krasnik i en mail inden interviewet kalder sig selv for »en stor beundrer« af Hedegaards vedholdenhed og mod til at sige sin mening.

Men værten mener ikke, at formuleringen er problematisk:

»Hvis det havde været den eneste kontakt, jeg havde haft med ham, kunne det måske have været et problem, men det var det jo ikke. Vi taler sammen både i telefonen og inden interviewet«, siger han.

Mest af alt ærgrer Krasnik sig over, at målet om at få Hedegaards synspunkter frem ikke er lykkedes.

»Debatten har handlet om min form, og det er, fordi Lars Hedegaard og Søren Krarup har forsøgt at få den til at handle om formen. Det er ærgerligt, at så mange journalister er hoppet på den«, siger han.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her