En af de mest elskede figurer fra den populære britiske komedieserie 'Fawlty Towers' fra 1970'erne er død.
Andrew Sachs havde rollen som den spanske tjener Manuel, som i samtlige 12 afsnit om livet på et mindre hotel i det sydlige England uafladeligt må lægge ryg til ydmygelser og afstraffelser fra den koleriske og excentriske hoteldirektør, Basil Fawlty, spillet af John Cleese.




























