Pressefoto: : Krister Hansson
Medier

Mette Østergaard bliver ny chefredaktør for Berlingske

Østergaard kommer fra en stilling som chefredaktør på TV 2 News.

Medier

Journalist Mette Østergaard er udnævnt til ny chefredaktør på Berlingske, hvor hun sammen med ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen fremover udgør avisens chefredaktion.

37-årige Mette Østergaard kommer til Berlingske fra TV 2 News, hvor hun de seneste to et halvt år har været chefredaktør og kanalchef.

Udnævnelsen af Mette Østergaard kommer, efter Berlingske for en måned siden meldte ud, at man søgte eksternt efter en ny chefredaktør til at afløse Jens Grund, der er blevet permanent chefredaktør for fusionen mellem aviserne BT og Metroxpress, BTMX, hvor han har været konstitueret i rollen som chefredaktør siden november.

Ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen kalder i en pressemeddelelse Mette Østergaard for en »journalistisk og ledelsesmæssig kapacitet«:

»Mette Østergaard kommer med et ry som en både dedikeret og inspirerende redaktionel leder og har samtidig udvist stor forståelse for Berlingskes særlige position på det danske mediemarked. Derfor er vi overbeviste om, at vi har fundet den helt rette chefredaktør til opgaven«, siger Tom Jensen.

Mette Østergaard er for tiden på barsel og tiltræder stillingen som chefredaktør til nytår.

Konstitueret chefredaktør Jakob Weiss fortsætter i den midlertidige position året ud, indtil Mette Østergaard kan starte.

Nyheden kommer en lille uge efter, det blev offentliggjort, at Anders Krab-Johansen tiltræder som ny koncernchef for Berlingske Media.

Anders Krab-Johansen og Mette Østergaard har tidligere arbejdet sammen på TV 2 og Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce