Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Udklip fra Jyllands-Posten 30. august
Foto: Udklip fra Jyllands-Posten 30. august

Denne forside på Jyllands-Posten kunne lige så godt have stået på forsiden af kommunisternes nedlagte dagblad, Land og Folk, mener transportminister Ole Birk Olesen.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lars Løkke og Ole Birk Olesen tordner mod Berlingske og Jyllands-Posten

I den forgangne uge har statsministeren beskyldt Berlingske for maoisme, og transportministeren har sammenlignet Jyllands-Posten med den hedengangne kommunistiske avis Land og Folk.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De to store borgerlige aviser, Berlingske og Jyllands-Posten, har i den forløbne uge fået hårde hug af regeringstoppen for deres dækning af skatteudspillet. Ikke mindst fordi begge aviser har skrevet, at det er de rige, der får mest ud af reformen. Regeringen forsøgte ellers at sælge skattereformen med en påstand om, at folk med de laveste lønninger fik relativt mest ud af den. En påstand, som økonomer siden har skudt ned.

Berlingske, der bekender sig til et konservativt grundsyn, havde søndag et større interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om skattereformen. Godt inde i interviewet stillede avisen følgende spørgsmål:

»Hvorfor er det, at de meget velhavende, der tjener langt over en million kroner om året, skal have så stor en skattelettelse?«

Og det var åbenbart ikke et spørgsmål, som statsministeren forventede at få fra den kant.

»Nu sidder vi her med Danmarks såkaldt borgerlige avis og har en terminologi, som hører maoismen til«, lød det fra statsministeren.

Beskyldningen for at stille maoistiske inspirerede spørgsmål kom kun få dage efter, at transportminister Ole Birk Olesen (LA) beskyldte Jyllands-Posten for at have en forside, der lige så godt kunne være bragt i det nu hedengangne kommunistiske dagblad Land og Folk.

Jyllands-Posten havde onsdag 30. august en forside med rubrikken: »Løkkes skatteudspil gavner de vellønnede danskere mest«. Illustrationen var en trappestige, der viste, at arbejderen med fejekosten fik den laveste procentmæssige forbedring og direktøren med slipset den højeste.

Ole Birk Olesen viste forsiden på en facebookopdatering. Og så skrev han, at det normalt var avisernes holdninger, der afgjorde, hvad der var dagens væsentligste historie. Og når Jyllands-Posten var liberal, Berlingske konservativ, og Politiken venstreorienteret, skulle det normalt sikre »et pluralistisk mediebillede, hvor alle aviser ikke løber efter de samme historier og vinkler på historier, fordi de vurderer væsentlighedsspørgsmålet i lyset af hver deres udgivelsesgrundlag«.

»I teorien«, fortsatte transportministeren og konstaterede så, at dagens forside på Jyllands-Posten lige så godt kunne »have været Politikens forside. Eller Land og Folks, hvis denne kommunistiske avis stadig havde eksisteret«.

Et synspunkt som uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) i en anden facebooktråd gav Ole Birk Olesen ret i. Der redigeres »ikke ud fra relevanskriteriet set ud fra avisens holdningsmæssige grundlag«, skrev han.

Kritikken fik Jyllands-Posten til at forsvare sig i en leder og fastslå, at avisen redigeres efter journalistiske kriterier og ikke efter sit liberale udgivelsesgrundlag, samt at der skelnes skarpt mellem holdninger og journalistik, og at holdningerne ikke må have indflydelse på journalistikken. Det betyder, at avisens journalistik »skal bidrage til oplysningen, fri debat og demokratiet ved at kontrollere magthavere«, pointerede lederen.

Tegn på en regering under pres

Mark Blach-Ørsten, der er professor i journalistik på RUC, kalder det »meget interessant«, at den borgerlige regering nu retter skytset mod de borgerlige medier.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Politikerne har længe kørt på vores public service tv-stationer og beskyldt dem for at være røde eller blå lejesvende. Det har man traditionelt holdt sig fra, når det gælder morgenaviserne«, siger han.

Ifølge Mark Blach-Ørsten er beskyldningerne udtryk for, at regeringen er under meget stærkt pres.

»Det er politisk retorik, der skal forsøge at underminere mediernes kritiske journalistik«, siger han.

Men det er også udtryk for, at kampen om fakta er hårdere end nogensinde. Og derfor er det så meget vigtigere, at medierne går kritisk til de tal og oplysninger, der kommer fra regeringer og offentlige myndigheder, mener Mark Blach-Ørsten.

»For i den postfaktuelle virkelighed er offentlige myndigheder nogle af dem, der producerer en masse data, som ikke rigtig holder. Det er også det, vi har set her. De laver såkaldt ’cherrypicking’, hvor de finder de mest fordelagtige eksempler og trækker dem frem. Der har journalister en meget stor opgave i at finde ud af, om det passer eller ikke passer«, siger han.

Men politikernes kritik rammer også et ømt punkt hos morgenaviserne. For læserne opfatter dem som politiske. Undersøgelser viser, ifølge Mark Blach-Ørsten, at læserne i Danmark har en meget mere polariseret opfattelse af mediemarkedet end i de øvrige nordiske lande. Politiken og Information bliver opfattet som klart venstreorienterede, Berlingske, Jyllands-Posten og Børsen som borgerlige.

»Danske nyhedsmedier er ude i en utrolig svær balancegang, når de forsøger at være meget klare holdningsaviser på debat- og lederstof og samtidig prøver at holde den journalistiske fane højt med tilstræbt objektivitet«, siger han.

Og det er blevet sværere at vise den tilstræbte objektivitet, i takt med at aviserne har skruet op for debatstoffet og hyrer meningsdannere, der »råber og skriger rigtig højt på en ret firkantet højre-venstre skala«, siger Mark Blach-Ørsten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Spørger man danskerne, hvad nyhedsmedier er gode til, scorer DR og TV 2 højest på pålidelig og nøjagtig journalistik, mens morgenaviserne scorer højst på baggrunds- og meningsstof.

»Derfor står aviserne i en prekær situation. For det, folk vil betale for – i hvert fald i de undersøgelser, jeg kender til – er klassisk, objektiv journalistik i form af nyheder om politik, samfund og økonomi, som de kan stole på og bruge til noget i deres meningsdannelse. Folk vil ikke betale for meninger og underholdning. De vil gerne læse det, men de vil ikke betale for det«, siger Mark Blach-Ørsten.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden