Bogen 'Syv år for PET' blev trykt som et særtillæg i Politiken, da efterretningstjenesten fik nedlagt et forbud mod offentliggørelsen af teksten.
Foto: Thomas Borberg

Bogen 'Syv år for PET' blev trykt som et særtillæg i Politiken, da efterretningstjenesten fik nedlagt et forbud mod offentliggørelsen af teksten.

Medier

PET vinder over JP/Politikens Hus i sag om omstridt fogedforbud

Fogedforbuddet mod offentliggørelse af PET-bogen blev udstedt til den rigtige, fastslår Højesteret. Men fremover skal de stiles til de ansvarshavende chefredaktører, tilføjer dommerne i ny kendelse

Medier

Da PET ville hindre, at medierne offentliggjorde detaljer fra en bog om efterretningstjenesten, så blev der nedlagt et fogedforbud.

Det blev stilet til JP/Politikens Hus og ikke den ansvarlige for avisernes indhold, den ansvarshavende chefredaktør. Og det var en korrekt fremgangsmåde, fastslår Højesteret i en kendelse.

Men samtidig slår den fast, at tilsvarende forbud i fremtiden skal nedlægges over for mediernes ansvarshavende chefredaktør, finder flertallet af dommerne: »For så vidt forbud, der nedlægges efter afsigelsen af kendelsen i denne sag, følger det imidlertid, at forbuddet skal rettes mod den ansvarshavende chefredaktør personligt.«

En tidligere kendelse om DR afgørende

Oprindeligt gav Østre Landsret efterretningstjenesten medhold i, at fogedforbuddet var rettet til de rette, da det blev udsted mod JP/Politikens Hus, men på grund af det principielle i sagen fik Danske Medier sagen indbragt for Højesteret.

Det skete med henvisning til en tidligere afgørelse, rettet mod Danmarks Radio. Men den kan ikke overføres, mener Danske Medier: Danmarks Radios generaldirektør er både ansvarshavende direktør og koncerndirektør. Den dobbeltfunktion findes ikke i andre større medier, hvor ansvaret for medieforretningen og ansvaret for mediets indhold er delt.

Med afgørelsen fra 2013 in mente var det ifølge Højesteret med rette, at Politiets Efterretningstjeneste og landsretten har forstået kendelsen således, at fogedforbuddet kunne stiles til koncernledelsen og ikke de ansvarshavende redaktører.

To af de fem dommere vurderer i kendelsen, at et fogedforbud generelt kan afleveres til virksomhedsledelsen, men et flertal på tre dommere når frem til, at det for fremtiden skal ske til chefredaktørerne.

Retssag venter efter offentliggørelse af forbudt bog

Spørgsmålet er vigtigt for det forestående retsopgør mellem Politiets Efterretningstjeneste og JP/Politikens Hus.

Mediekoncernen og Politikens ansvarshavende chefredaktør er blevet stævnet af PET for at have bragt en bog om den tidligere efterretningschef Jakob Scharfs tid i tjenesten i strid med det fogedforbud mod at offentliggøre bogen, som Københavns Byret havde nedlagt.

Meddelelsen om forbuddet blev sendt til koncernledelsen og dermed ejerne - og ikke til de chefredaktører, der ifølge medieansvarsloven har ansvaret for, hvad der trykkes i deres aviser.

Spørgsmålet er centralt for den stævningssag, der venter. Derfor blev det op til Højesteret at afklare, om stævningen var sendt til rette modtager.

Afgørende for mediernes uafhængighed

Brancheorganisationen Danske Medier kørte sagen for JP/Politikens Hus, fordi ansvaret for mediernes indhold risikerer at blive flyttet fra de ansvarshavende redaktører til virksomhedsejerne. Dermed vil udgiverne skulle føre nøje kontrol med indholdet i aviserne, som på den måde mister deres uafhængighed af ejerkredsen, frygter mediebranchen.

Argumentet fra PET's side var under proceduren i Højesteret, at det er aktieselskabet, som fastlægger rammen for mediernes indhold og at det derfor er selskabet, der har pligt til at gribe ind, for eksempel hvis et fogedforbud er på vej til at blive brudt.

Efter afgørelsen i Højesteret venter den sag, PET har anlagt mod JP/Politikens Hus og Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen. Selskabet afkræves en bøde på mindst 15 millioner kroner, mens Christian Jensen kræves idømt fire måneders fængsel.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden