Museerne vil kaste sig over kommerciel radio- og tv-produktion. De danske specialmuseer melder sig nu ind i kampen om at drive den nye radiokanal og den nye tv-kanal, som regeringen ønsker at oprette i forbindelse med det kommende medieforlig.
Museerne mener, at de passer perfekt til den kombination af kultur og folkeoplysning, som regeringen og kulturminister Mette Bock (LA) ønsker skal fylde de to nye kanaler.

























