0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Her er en nyhed, ingen danske medier har opdaget: Sociale medier udvider din nyhedshorisont

Surprise! Den nye medieforskning afliver den sejlivede myte om ekkokamre på Facebok, Twitter og Instagram. Det skriver Søren Schultz Jørgensen i denne mediekommentar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard /POLITIKEN
Illustration: : Claus Nørregaard /POLITIKEN
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Indimellem sker der ting i verden, der er så ubegribelige, at nyhedsmedierne ikke forstår dem – eller tør tage dem alvorligt.

De seneste to års internationale medieforskning gemmer netop på sådan en vild og væsentlig overraskelse, som de danske medier enten ikke har opdaget, forstået eller ønsket at viderebringe. De har i hvert fald ikke berettet om den: Nyheden om, at sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram og YouTube ikke skaber iltfattige, lukkede rum af mennesker med stadig mere indsnævrede nyhedshorisonter. Faktisk tyder forskningen på, at de sociale medier er med til at udvide vores horisont.

Ja, du læste rigtigt. Medieforskningen er stille og roligt i gang med at punktere den måske mest dominerende – og mest foruroligende – forestilling om, hvad de sociale medier gør ved vores samfund og vores fælles offentlighed: forestillingen om ekkokammeret, eller filterboblen, som den amerikanske forfatter Eli Pariser døbte fænomenet i sin indflydelsesrige bog ’The Filter Bubble –What the Internet Is Hiding from You’fra 2011.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor forestillingen om ekkokamrene har vundet så stor udbredelse, at den i dag bruges som standardmetafor og formstøbt skræmmebillede af politikere, avisredaktører og midaldrende mediekommentatorer som mig selv. Der er noget intuitivt logisk over teorien om, at internettets stadig mere avancerede og personligt tilpassede søgemaskiner og de sociale mediers personliggjorte filtre vil indskrænke den verden, vi møder, når vi færdes på internettet. Reducere vores udsyn og automatisk bortfiltrere de nyheder, de fakta og de holdninger, der ikke passer til vores verdensbillede. Skabe en offentlighed med tusindvis af ekkokamre, der dyrker og spejler sig selv, men ikke kender noget til hinanden.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter