For et par uger siden fik man i Dansk Folkeparti nys om noget, som skabte betydelig utilfredshed i partitoppen. I regeringens centrale koordinationsudvalg havde man drøftet, hvad der skulle stå i den public service-kontrakt, som sætter rammerne for DR’s virke på blandt andet dr.dk. Uden DF vel at mærke.
Partiet havde ellers fået omdannet arbejdet med kontrakten til noget, der kunne ligne regulære forhandlinger, og en håndfuld møder var blevet afholdt mellem støttepartiet og kulturministeren. Om en kontrakt, som ministeriet ellers plejer at handle af mere eller mindre selvstændigt med DR på baggrund det indgåede medieforlig.


























