Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
DR har ifølge radiochef Gustav Lützhøft benyttet medieforligets besparelser til at speede en række omlægninger op, som alligevel ville være blevet gennemført før eller siden.
Foto: Jens Dresling

DR har ifølge radiochef Gustav Lützhøft benyttet medieforligets besparelser til at speede en række omlægninger op, som alligevel ville være blevet gennemført før eller siden.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De unge, de voksne og de gamle skal have hver deres DR-kanal

Jazzen klemmes sammen på DR P2, og de særlige nyheder på P4 og P1 droppes til fordel for en større satsning på podcasts og en målretning af kanalerne P3, P4 og P5 til danskere i alle livets aldre.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst


Vil jazzelskere fra næste år fortsat have adgang til horn og synkoperede beats på DR’s flowradio, må de over på P2 og der pænt vente til fredag aften mellem klokken 18 og 23.30.

Det er resultatet af den lukning af P8 Jazz, som sammen med P6 Beat og P7 Mix måtte lade livet efter de historisk store besparelser på 20 procent, som det blå flertal i Folketinget med sidste års medieforlig vedtog på DR. De seneste måneder har ledelsen i DR Byen løftet på sløret for, hvordan det vil præge det kommende kanal- og programudbud på tv, og nu er turen kommet til radioen.

»Vi har gjort en dyd ud af nødvendigheden og kigget på vores samlede radiotilbud, så vi kan imødekomme sparekravet og samtidig sammensætte et nyt tilbud, hvor vi får frigjort nogle midler til at tage nogle af de digitale ryk, vi mener, er afgørende som public service-hus«, siger radiochef i DR Gustav Lützhøft om den nye radioplan, som DR’s ansatte og mulige eksterne leverandører præsenteres for onsdag.

Det er en øvelse, hvor der ikke blot nedlægges programmer og kanaler, men også omprioriteres efter devisen, at der skal investeres mere i produktionen af on demand-indhold.

Alternativet ville være slet ikke at dække jazzen


»Vi har ikke ressourcer til at opretholde det samme antal flow-kanaler, som vi kunne tidligere. Til gengæld vil vi levere nogle dybere stød ind i noget ambitiøs formidling på podcast, hvor vi kan give nogle medrivende fortællinger, der går i dybden, både om musik, nyheder, dokumentar og fiktion«, siger radiochefen.

Operaelskere betaler prisen

I jazzhjørnet vil det blandt andet betyde nye podcasts om for eksempel jazzens historie snarere end traditionel radio, som altså for jazzens vedkommende begrænses til fredag aften. Her vil det nuværende klassiske koncertbånd blive forvist til fordel for et med mere swing i. Prisen betaler de, der i dag måtte nyde Wagner eller Verdi til aftenkaffen på P2.

»Ja, det er der ingen tvivl om. Men alternativet ville være slet ikke at dække jazzen, og det synes vi ikke er en mulighed«, siger Gustav Lützhøft, som bemærker, at jazzen flytter over på en flade, som i dag har betydeligt flere lyttere alene på en fredag aften end den rent digitale og DAB-bårne P8 Jazz havde over en hel uge.

Således har P8 Jazz i dag 91.ooo lyttere på en gennemsnitlig uge, mens P2 på en gennemsnitlig fredag aften når 139.000 danskere. Der kan er ifølge radiochefen komme yderligere jazz-tiltag, ligesom det endnu ikke besluttet, hvordan musikindholdet fra for eksempel P6 Beat skal finde plads på de fem tilbageværende flow-kanaler, hvor musikprofilerne på både P3 og P4 dog også vil blive forandret.

Det sker som del af en større omlægning af P3, P4 og P5, der som såkaldte fællesskabskanaler nu skal henvende sig mere præcist til danskere i alle livsfaser, fra vugge til grav. P3 vil fremover blive mere »kompromisløst« ung, fremgår det af planen, mens P4 skal være »radiofællesskab for de potentielt erhvervsaktive voksne danskere«. Endelig vil den hidtil rene musikkanal P5 for »de modne danskere« skridt for skridt blive opgraderet med egne journalistiske formater, ligesom de regionale nyheder fra P4 også vil blive sendt her. Alt i alt sker der ifølge radiochefen en journalistisk styrkelse af lokalstoffet, som er blevet friholdt for besparelser i tråd med den nye public service-aftale, der kom i forlængelse af medieforliget. Det handler ifølge Lützhøft om at »kunne gå mere i dybden med de store historier« lokalt og regionalt. Omlægningen af P3, P4 og P5 giver uanset sparekrav mening, siger radiochefen.

»Det er bare svært at lave skarp vedkommende radio til en 18-årig på P3, når man som i dag samtidig skal rumme en 39-årig, som lige har købt et hus, allerede har fået to børn, er på sit andet job og overvejer at købe et sommerhus. På samme måde har P4 både skullet tale til de erhvervsaktive voksne med børn i skole og dække de danskere, der har lagt arbejdslivet bag sig og nyder deres otium«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Færre skræddersyede nyheder

I den skærpede arbejdsfordeling flyttes ’Musikquizzen’ blandt andet fra P3 til P4, og Alex Nyborg Madsens ’Madsen’ flytter fra P4 til P5. Her finder man også det nye program ’Det gode selskab’ med »tidsaktuelle emner«, siger Gustav Lützhøft, mens et andet nyt program, ’Dagens Danmark’, skal samle DR’s distrikters vigtigste historier til hele landet. I omlægningen går DR bort fra skræddersyede nyheder på både P3, P4 og P1 til fremover kun to versioner: P3 Nyhederne til de unge og en fornyet radioavis til de voksne på alle de øvrige kanaler.

»I køen af gode, nye tiltag, som vi gerne vil tilbyde danskerne, synes vi, der er markant større værdi i et digitalt tilbud, hvor man får flere nyheder også på podcast, end at vi bevarer muligheden for at bruge forskellige formsprog på flere kanaler«, siger Gustav Lützhøft.

Selv om I sparer nogle penge på ikke at skulle drive de lukkede kanaler, vil der vel ikke være de samme kræfter til at løfte deres genrer som podcast?

»Nej, men dækningen af musikken vil få en anden karakter. Fra at sende 7 dage om ugen 24 timer i døgnet kommer vi i højere grad inden for de her genrer til at tilbyde nogle dybere og mere ressourcekrævende nedslag i musikken. Det er en anden form for publiceringsmønster, hvor vi kommer med nogle større anlagte ting med lidt længere tid imellem«.

Får I ikke en meget bred målgruppe på P5, når I både skal rumme Alex Nyborg Madsen og Led Zeppelin-fans på omkring de 60 og de ældre storforbrugere af radio, der stadig elsker Teddy Edelmann og ’Himmelhunden’?

»I mange år har kanalens slogan været »musik, der holder«, og det er det stadig. En lytter på 65 har hørt en del forskellig musik gennem sit liv, og derfor giver det for os stadig stor mening at kunne spille Elvis Presley, Beatles og den nye med Kylie Minogue ved siden af en klassiker med John Mogensen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når chefer siger fokusering, vil mange have vænnet sig til, at de bare mener spareøvelse. Hvorfor kalde det noget andet?

»At vi skal spare 20 procent, tvinger os til at speede en digitaliseringsproces op, som nok var sket under alle omstændigheder, men som måske ikke er helt tidsmoden endnu. Podcast er stadig et umodent medie, men vi tror på, at ved at fokusere på det og investere i det kan vi også vise vejen for markedet og sætte yderligere skub i en udvikling, som allerede er ved at ske«.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden