0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

'Synes ikke godt om': Storbritannien vil forbyde børn og unge at 'like' på sociale medier

Børn skal beskyttes bedre på Facebook, Instagram og Snapchat, og derfor vil briterne nu regulere de sociale medier strengere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan snart være slut med at trykke ’synes godt om’ på de sociale medier for Storbritanniens unge.

I hvert fald hvis et nyt lovforslag, der mandag blev præsenteret, bliver vedtaget.

Af forslaget, som bygger på anbefalinger fra myndighedsinstansen Information Commissioner’s Office (ICO), fremgår det blandt andet, at det fremover skal være forbudt for personer under 18 år at like på sociale medier som Facebook og Instagram. Det skriver Reuters.

Og ifølge information commissioner Elizabeth Denham er hensigten først og fremmest at forbyde det på de sociale medier, som får de unge til at bruge mere tid eller dele mere personlig information på eksempelvis Facebook, end de i udgangspunktet havde planer om.

»Vi har at gøre med ’den forbundne generation’. Internettet og alle dets vidundere er vævet ind i deres hverdagsliv«, lyder det fra Elizabeth Denham i en officiel udtalelse.

»Vi burde ikke være nødt til at forhindre vores børn i at bruge det, men vi er nødt til at kræve, at de i det mindste er beskyttet, når de gør«.

Forslag vækker glæde i organisationer

Det 16 punkt lange forslag, der er det første af sin slags på verdensplan, og som ifølge Reuters forventes at træde i kraft inden udgangen af 2019, møder opbakning fra en række interesseorganisationer.

Over for Reuters understreger chefen i afdelingen for børns online-sikkerhed i National Society for the Prevention of Cruelty to Children, Andy Burrows, at sociale medier »kontinuerligt har været dårlige til at prioritere børns sikkerhed i deres udformning af tjenesterne, hvilket har haft tragiske konsekvenser«.

I begyndelsen af april blandede også prins Harry sig i debatten, da han ifølge The Times udtalte, at »sociale medier er mere vanedannende end stoffer og alkohol«.

Ifølge ICO vil det afstedkomme »store bøder«, hvis virksomhederne ikke efterlever de nye regler. Facebook har ikke ønsket at kommentere lovforslaget over for Reuters.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter