En nekrolog over den nu afdøde IS-leder i The Washington Post har sat gang i de sure opstød på Twitter. Avisen har lyttet til kritikken og ændret i overskriften.

The Washington Post hånes for nekrolog over Abu Bakr al-Baghdadi

Otte helikoptere deltog i angrebet i Syrien og drabet på Abu Bakr al-Baghdadi.  Foto: -/Ritzau Scanpix
Otte helikoptere deltog i angrebet i Syrien og drabet på Abu Bakr al-Baghdadi. Foto: -/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det var nok også lidt upassende.

The Washington Post har, efter at Abu Bakr al-Baghdadi, lederen af Islamisk Stat, meldtes dræbt af amerikanske styrker, skrevet en nekrolog, som har skabt bunkevis af vrede twitteropslag. Det skriver Mediewatch.

Overskiften på artiklen, der beskriver Abu Bakr al-Baghdadis liv og udvikling af IS, lød tidligere: ’Abu Bakr al-Khadi, den strenge religiøse lærde, der stod i spidsen for Islamisk Stat, er død, 48 år gammel’.

Det var især vendingen med, at al-Baghdadi var »den strenge religiøse lærde«, som fik twitterbrugerne til at råbe op.

Det lader dog til, at The Washington Post har anerkendt deres fejl. Overskriften til artiklen er i hvert fald ændret til: ’Abu Bakr al-Khadi, den ekstremistiske leder af Islamisk Stat er død, 48 år gammel’.

Selv om overskriften er ændret et par gange, virker det ikke til, at læserne er helt tilfredse En twitterbruger skriver: »Er der en, som vil være sød at fortælle The Washington Post, at internettet er evigt«.

En anden bruger skriver, at overskriften fra The Washington Post om Abu Bakr al-Baghdadi svarer til, at man i en nekrolog over Adolf Hitler skrev: ’Østrigsk malersvend og forfatter til en bestseller-erindringsbog har taget livet af sig i en alder af 56 år’.

Cathrine Otterstrøm Hasager

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her