0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Alle jublede over Facebook, Apple og Netflix. Det var håbløst naivt

Vi kan takke vores egen naivitet og en ukritisk presse for, at de amerikanske teknologivirksomheder er blevet så dominerende i samfundslivet. I det næste årti bliver opgaven at regulere dem, skriver Søren Schultz Jørgensen i denne mediekommentar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Aly Song/Ritzau Scanpix
Foto: Aly Song/Ritzau Scanpix

En virksomhed som Apple har stort set ikke behøvet at reklamere. Deres produkter er blevet båret frem af ukritiske medier, mener Søren Schultz Jørgensen.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvad så, hvordan går det med tømmermændene? Jeg taler ikke om kvalmen efter festlighederne tirsdag nat, men om hovedpinen efter de seneste 20 års naive fejring af de amerikanske teknologivirksomheders tjenester, dimser og produkter. Og den fuldstændig blinde tro på, at et teknologisk nirvana ventede lige om hjørnet. Vi skulle bare lige klikke her, registrere os der og downloade denne her røde app – så kørte det.

Det gør godt gammeldags tømmermandsagtigt ondt at tænke på, hvor ureflekteret vi i de vestlige samfund har tiljublet og gjort os afhængige af Apple, Google, Facebook, Amazon, Netflix, og hvad de ellers hedder, de gigantiske kapitalistiske koncerner, vi har danset så lystigt om. Altså lige indtil vi holdt op med at danse, fordi vi pludselig opdagede, at rejsen til nirvana var aflyst, og at vi havde deponeret sjæl, eftertanke og personlige data hos milliardindtjenende virksomheder, der ikke bare omkalfatrede vores måde at omgås hinanden på, men også smadrede forretningsgrundlag under hele brancher og i tilgift underminerede tilliden til både politikerne, demokratiets bærende institutioner og samfundenes kritiske fælles infrastruktur.

Når historiebøgerne om vores tid skal skrives, vil de to første årtier af det 21. århundrede blive beskrevet som internettets, de sociale mediers, de gigantiske teknologivirksomheders epoke – og de naive samfunds. Og det vil stå klart, at vi alle har haft bind for øjnene: private virksomheder, offentlige myndigheder, borgere, politikere og uafhængige medier.

Private og offentlige virksomheder har gladelig ladet deres vitale kommunikation med kunder, brugere og borgere køre gennem giganternes platforme og tjenester – for det var jo der, alle mennesker befandt sig, ikke sandt? Borgerne har kvitteret med personlige oplysninger, hver gang de købte en ny smart telefon, et nyt smart tv, et nyt smart ur, en ny smart streamingtjeneste eller bare downloadede en smart app, der kunne registrere kilometertiderne på den daglige løbetur eller finde lydbøger. Virkelig smart.

Og medierne – de, der kalder sig den fjerde statsmagt – lagde i de første 15 år af det nye årtusind så meget jublende spalteplads og ætertid til lanceringen af nye produkter og tjenester fra teknologimastodonterne, at virksomheder som Apple og Netflix stort set ikke har behøvet at reklamere. Deres produkter blev båret frem på skjolde gennem den såkaldt kritiske presses dækning. Alt imens samme presse gjorde sin journalistik frit tilgængelig på de sociale medier i håbet om at kapre nye brugere, hvorved en hel generation af borgere blev vænnet til, at journalistik er gratis og frit flydende i feedet på Facebook. Og politikerne har været lige så naive og overvældede som alle os andre – hvorfor skulle de egentlig også være klogere og mere forudseende? Det politiske klarsyn og de nødvendige indgreb til at dæmme op for teknologigiganternes dominans er derfor udeblevet.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter