Hvad så, hvordan går det med tømmermændene? Jeg taler ikke om kvalmen efter festlighederne tirsdag nat, men om hovedpinen efter de seneste 20 års naive fejring af de amerikanske teknologivirksomheders tjenester, dimser og produkter. Og den fuldstændig blinde tro på, at et teknologisk nirvana ventede lige om hjørnet. Vi skulle bare lige klikke her, registrere os der og downloade denne her røde app – så kørte det.
Det gør godt gammeldags tømmermandsagtigt ondt at tænke på, hvor ureflekteret vi i de vestlige samfund har tiljublet og gjort os afhængige af Apple, Google, Facebook, Amazon, Netflix, og hvad de ellers hedder, de gigantiske kapitalistiske koncerner, vi har danset så lystigt om. Altså lige indtil vi holdt op med at danse, fordi vi pludselig opdagede, at rejsen til nirvana var aflyst, og at vi havde deponeret sjæl, eftertanke og personlige data hos milliardindtjenende virksomheder, der ikke bare omkalfatrede vores måde at omgås hinanden på, men også smadrede forretningsgrundlag under hele brancher og i tilgift underminerede tilliden til både politikerne, demokratiets bærende institutioner og samfundenes kritiske fælles infrastruktur.
