Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nima Taheri
Foto: Nima Taheri

Dj Karsten Thorhauge vil have Radio Loud til at ændre navn, men bestyrelsesformand Martin Larsen afviser kravet. Her ses lokalerne fra Radio Diablo fra Svendborg, der er en af lokalradioerne, som står bag Loud.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dj kræver, at Radio Loud ændrer navn og logo: »Det tager noget streetcred fra mig, som jeg har brugt rigtig mange år på at bygge op«

Karsten Loud, der er dj, mener, at Radio Louds logo og omtale som Loud underminerer hans eget brand. Bestyrelsesformanden for selskabet bag radiokanalen affejer kravet som »juridisk spidsfinderi«.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når tirsdag bliver til onsdag, går den nye dab-kanal Radio Loud i æteren for første gang. Om den nye radiokanal kommer til at lave lige så meget larm, som navnet antyder midt i den øredøvende coronakrise, bliver svært at sige.

Men radioen bør slet ikke have lov til at kalde sig Loud, lyder det nu fra den københavnske dj Karsten Thorhauge, der også er kendt under navnet Karsten Loud.

Han har gennem længere tid gjort radiokanalen opmærksom på, at han allerede har brugt ’Loud’ i 27 år som kunstnernavn og i sin pladebutik Loud Music, der i 12 år lå på Hyskenstræde i København. Thorhauge er utilfreds med, at den nye kanal Radio Loud brander sig selv og sit logo udelukkende med ordet ’Loud’ og dermed underminerer hans brand.

»Jeg er ærgerlig over, at mit navn kommer til at blive forbundet til noget, som jeg ikke har noget med at gøre. Jeg synes, det er misvisende og markedsforstyrrende«, siger Karsten Thorhauge.

I Radio Louds netop offentliggjorte logo er ordet ’radio’ ikke indlejret, og dermed er der ifølge Karsten Thorhauge intet, der tydeliggør, at radioen adskiller sig fra Loud Music

»Da Radio Loud laver taleradio, som særligt skal beskæftige sig med musik for unge, og da Radio Loud allerede har allieret sig med spillesteder som Vega i København og Roskilde Festival, er der ingen tvivl om, at navnet Loud i fremtiden vil blive associeret med radioen og dens musikalske allierede og ikke som den meget anerkendte formidler af elektronisk musik, som Loud Music har stået for og brugt 27 år på at opbygge genkendelighed for«, skriver Karsten Thorhauge i en pressemeddelelse.

I skyggen af radioen

For Karsten Thorhauge ligger problemet i genkendeligheden omkring hans brand og særlige musikrepertoire.

»Jeg har spillet som Karsten Loud i mange år og har et logo, som folk forbinder med mig. Vi har bygget et brand op, som folk forbinder med en bestemt kvalitet og musikgenre. Jeg frygter, at når Radio Loud tromler ud over stepperne og kun omtales som ’Loud’, så kommer jeg til at stå i skyggen af det. Det tager noget streetcred fra mig, som jeg har brugt rigtig mange år på at bygge op«, siger han til Politiken.

Karsten Thorhauge har gjort Radio Loud opmærksom på problemet gentagne gange uden at få svar. 25. marts blev hans anmodning afvist af Radio Louds advokat, med den begrundelse at de to logoer var for forskellige i deres udtryk og stil, samt at Karsten Thorhauges rolle som dj og Radio Louds rolle som taleradio »ikke skaber en forveksling hos slutbrugeren«.

Det svar vil Karsten Thorhauge ikke tage sig til takke med. Han ærgrer sig over, at Radio Loud ikke har villet tage en dialog omkring problematikken før advokatafvisningen i sidste uge.

»Det føles, som om de bare tromler mig over og er lidt ligeglade«, siger Karsten Thourhauge.

Martin Larsen, bestyrelsesformand i selskabet Kulturradio Danmark, der driver Radio Loud, bekræfter at have modtaget flere henvendelser fra Karsten Loud, som man har videresendt til en advokat.

»Det har vi bedt vores advokat om at gøre, fordi det er juridisk spidsfinderi, det han kommer med. Det synes vi var det rigtige sted at aflevere det«, siger Martin Larsen, der ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

Loud anmelder satireprofil

Til gengæld har Radio Loud ikke set igennem fingre med satireprofilen @realradioloud, der ifølge Journalisten blev lukket mandag af Facebook efter opfordring fra Radio Loud.

Radio Louds direktør, Ann Lykke Davidsen, siger til Journalisten, at Radio Loud konsekvent har klaget over alle, der bruger Radio Louds navn. Navnet er et beskyttet varemærke hos Patent- og Varemærkestyrelsen, og hun siger, at »vi har et navn, som vi selvfølgelig ønsker at beskytte«.

»Når vi går i luften, er vi interesserede i, at det er os, der er Radio Loud. Derfor bliver alle på Facebook og Twitter, der gør brug af vores navn, anmeldt. Og så er det Facebook og Twitter, der tager stilling til, om det skal lukkes«, forklarer Ann Lykke Davidsen til Journalisten.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden