0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiker vil have afslørende dokumentar fjernet: »Ekstra Bladet er ude i ulovligheder lige nu«

Aarhus Kommune fik nedlagt fogedforbud, så TV 2 ikke kunne vise skjulte optagelser med omsorgssvigt mod en dement borger på et af kommunens plejehjem. Nu bringer Ekstra Bladet nogle af optagelserne, og det er i strid med loven, påpeger ældrerådmand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund

Chefredaktør Poul Madsen er helt på det rene med, at han bryder TV 2's ophavsret ved at vise optagelserne. »Sagen er større end et slagsmål om, hvem der har lavet hvad,« siger han til Politiken.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekstra Bladet bryder loven, når mediet vælger at offentliggøre billeder fra en TV 2-dokumentar om forholdene på et aarhusiansk plejehjem.

Det siger ældrerådmand Jette Skive (DF) fra Aarhus Kommune.

»Der er ikke nogen, der ønsker sådanne tilstande på et dansk plejehjem. Jeg gør slet ikke«.

»Men Ekstra Bladet er ude i ulovligheder lige nu. Det må myndighederne forholde sig til«, siger hun.

Ekstra Bladet har valgt at offentliggøre klip fra en dokumentar, som retten har nedlagt fogedforbud mod TV 2 at vise.

Forbuddet er nedlagt, fordi den 90-årige kvinde på optagelserne ifølge retten ikke har kunnet give sit samtykke.

Det er ifølge retten ikke tilstrækkeligt, at et barnebarn, der er værge for kvinden, har accepteret, at optagelserne offentliggøres.

Optagelserne dokumenterer ifølge eksperter, som TV 2 og Ekstra Bladet har talt med, omsorgssvigt og nedværdigende behandling af den 90-årige kvinde.

Det var Aarhus Kommune, der fik nedlagt forbuddet først i byretten og siden i landsretten.

»Jeg er dybt, dybt ulykkelig over, hvad der vises på den film. Det har også fået store konsekvenser«.

»Der er sket fyringer, og der er givet advarsler, og lige nu venter vi på en kulegravning af hele sagen«, siger Jette Skive.

Det er ifølge Jette Skive endnu for tidligt at sige, om Aarhus Kommune vil skride til politianmeldelse af Ekstra Bladet.

»Det kan jeg ikke svare på lige nu. Jeg fik først at vide ved midnatstid, at de her optagelser blev bragt«.

»Vi er ved at samle vores folk lige nu, og så skal vi overveje, hvad vi gør«.

»Jeg ved ikke, om det er os, TV 2 eller hvem der skal gøre noget. Jeg er ikke jurist«, siger Jette Skive.

Ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts