0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Det er ikke fordi, jeg er racist, men ...«: Dansk ’Paradise Hotel’-afsnit fjernet efter svensk og norsk kritik

’Paradise Hotel’-vinderen Sarah Dohn møder heftig kritik i Sverige og Norge for en udtalelse i den seneste sæsons fjerde afsnit. Afsnittet kan nu ikke længere streames.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Paradise Hotel-deltageren Türker Alici var genstand for en udtalelse fra årets vinder Sarah Dohn, der har sat sindene i kog i Sverige og Norge og kritiseres for at være racistisk.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en lun tropeaften, og cikaderne synger på luksushotellet Paradise Hotel ved den mexikanske stillehavskyst.

Deltagerne i Nordic Entertainment Groups (Nent) populære realityprogram ’Paradise Hotel’, der kører på 16. sæson, er i den seneste sæsons fjerde afsnit om aftenen samlet til parceremoni.

Drengene skal stille sig bag den pige, de ønsker at danne par med, og da deltageren Türker Alici stiller sig bag deltageren Sarah Dohn, spørger vært Rikke Gøransson hende, om Türker er hendes type.

»Lidt. Jeg er ikke så meget til det udenlandske. Men han er bestemt en type, jeg ville gå efter, hvis han ikke var fra udlandet«, siger Sarah Dohn, hvortil Rikke Gøransson kigger sig spørgende omkring.

»Det ved jeg simpelthen ikke, hvordan jeg skal tolke«, siger værtinden.

»Det er ikke, fordi jeg er racist, men jeg går bare normalt ikke efter udlændinge« tilføjer Sarah Dohn mens hun ligner en, der meget gerne vil skifte emne. Türker Alici tager hele episoden med et grin.

Afsnittet blev sendt i Danmark tilbage i januar, men er først blevet tilgængeligt for vores norske og svenske naboer for nylig. Her er Sarah Dohns udtalelse gået viralt og har medført heftig kritik på sociale medier af den 18-årige realitystjerne.

Den svenske instagramside Dyngbaggen med næsten 480.000 følgere har delt videoen, hvor flere brugere har kaldt Sarah Dohns udtalelser for racistiske.

»Så alt ved ham (Türker Alici, red.) er godt, ud over at han er fra udlandet? Typisk eksempel på racisme«, skriver en bruger i kommentarsporet.

»Klassisk ’Jeg er ikke racist, men...™️’«, skriver en anden.

I Norge har blandt andre realitystjernen Bettina Buchanan taget afstand fra Sarah Dohns udtalelser på sin instagramprofil.

»Det at sige, at man havde tjekket én ud, hvis han ikke havde været udenlandsk, er en racistisk udtalelse. Det er helt sygt, at Viaplay Danmark har sendt det«, siger hun til det norske medie Aftenposten.

Svenskerne hører, hvad de vil høre

Den regulære shitstorm har medført, at Nent Group har fjernet det omtalte afsnit fra sine streamingplatforme i hele Skandinavien.

»Vi har et ansvar for at levere indhold, der på ingen vis positivt fremstiller diskriminerende adfærd eller går på kompromis med vores værdier som virksomhed«, skriver kommunikationschef hos Nent Group i Danmark Mette Barnes til DR og understreger, at »dette aldrig har været vores eller Sarah Dohns intention«.

Omtalte Sarah Dohn, der endte med at vinde årets ’Paradise Hotel’, skriver på sin instagramprofil, at hun ikke længere ønsker at svare på henvendelser fra journalister. Hun har dog flere gange tidligere beklaget sine udtalelser og forklaret, at de kom helt forkert ud.

»Det var jo forkert sagt, og det kom forkert ud dengang. Det var slet ikke sådan, jeg mente det, og det sagde jeg også dengang, da det kom på tv. Det fik folk også forståelse for, men nu kører det bare igen i Sverige, og svenskerne fatter jo ingenting. De ser jo kun de ti sekunder fra den parceremoni, og så hører de, hvad de vil høre«, siger Sarah Dohn til Ekstra Bladet.

Türker Alici, der var genstand for Sarah Dohns udtalelse, siger til DR, at han ikke forstår, at Nent Group har fjernet afsnittet, og kalder beslutningen »plat«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts