0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Medier verden er pressede. Nogle er i fare for at lukke, andre fyrer ansatte. Flere regeringer kommer nu til undsætning og laver støtteordninger. (arkivfoto)

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frankrig giver skattefradrag til folk, der køber en ordentlig avis

Politikere i Australien, Canada og Frankrig giver en håndsrækning til trængte nyhedsmedier.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Franskmænd, der aldrig har holdt avis før, får et skattefradrag på 50 euro, dvs. 373 kr., hvis de tegner abonnement nu.

Det er kernen i en ny støtteordning, de franske parlamentarikere har vedtaget, fordi landets medier lider under coronakrisens følger. Det skriver The Guardian.

Eneste krav er, at abonnementet skal gælde for mindst et år, og at avisen, magasinet eller det digitale medie skal »levere nyheder af generel eller politisk karakter«.

Og ligesom virussen angriber globalt, er medier over hele verden presset i knæ.

For selv om læserne er strømmet til i rekordstort antal til velrenommerede medier for at få opdateringer om coronaen og dens følger, har annoncørerne trukket sig i katastrofal grad, og det har resulteret i fyringer og nedskæringer, ansatte tvunget på orlov og aviser, der kun udkommer et par gange om ugen i stedet for dagligt.

Effekterne af krisen er tydelige. I USA, Indien, på Fyn, overalt i den globale medieindustri.

Troværdighed er værd at støtte

Og det er ikke kun i Frankrig, at magthaverne anerkender værdien i at have levedygtige kritiske nyhedsmedier og journalister, der klæder befolkningen på til at tage del i den demokratiske samtale. Ikke mindst i en krisetid, hvor Facebook bobler med fake news om, at man kan undgå corona ved at drikke klorin eller spise hvidløg.

I New Zealand vedtog man allerede i april en 216 millioner-kroners hjælpepakke til nyhedsmedierne, og kommunikationsminister Kris Faafoi fremhævede i den forbindelse, at det i krisetider er vigtigt, at befolkningen har adgang til troværdige nyhedskilder.

I Australien har regeringen også reageret på krisen og arbejder på en plan, der skal sikre de lokale nyhedsmedier 229 millioner kroner i tilskud. 170 ansøgere er allerede blevet godkendt til at modtage støtten. Blandt dem er aviser, radiostationer og tv-kanaler.

Allerede før vi lærte at sige corona, var de traditionelle nyhedsmedier presset på økonomien, og i Canada afsatte politikerne sidste år 594 millioner canadiske dollars til en hjælpepakke. Den betød, at de, der tegnede abonnement på et nyhedsmedie i 2019-25 ville kunne få et skattefradrag på 15 procent og op til 75 canadiske dollars, og i tilgift kunne medierne fået et fradrag på 25 procent af sine journalistansattes lønninger.

Ordningen har dog været sat på pause under virusudbruddet, mens politikerne overvejer at sætte fradraget op fra 15 til 50 procent for abonnementer for at støtte de skrantende medier.

I Danmark har regeringen ikke givet medierne særlig støtte, men i stedet fremrykket den årlige mediestøtte på 368,1 million kroner. Men krisen sætter alligevel sine spor. Så sent som i onsdags fyrede Jysk-Fynske medier 30 redaktionelle medarbejdere, og landet over har mediehuse bedt deres ansatte om at gå ned i løn eller måttet fyre.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden