Franskmænd, der aldrig har holdt avis før, får et skattefradrag på 50 euro, dvs. 373 kr., hvis de tegner abonnement nu.
Det er kernen i en ny støtteordning, de franske parlamentarikere har vedtaget, fordi landets medier lider under coronakrisens følger. Det skriver The Guardian.
Eneste krav er, at abonnementet skal gælde for mindst et år, og at avisen, magasinet eller det digitale medie skal »levere nyheder af generel eller politisk karakter«.
Og ligesom virussen angriber globalt, er medier over hele verden presset i knæ.
For selv om læserne er strømmet til i rekordstort antal til velrenommerede medier for at få opdateringer om coronaen og dens følger, har annoncørerne trukket sig i katastrofal grad, og det har resulteret i fyringer og nedskæringer, ansatte tvunget på orlov og aviser, der kun udkommer et par gange om ugen i stedet for dagligt.
Effekterne af krisen er tydelige. I USA, Indien, på Fyn, overalt i den globale medieindustri.
Troværdighed er værd at støtte
Og det er ikke kun i Frankrig, at magthaverne anerkender værdien i at have levedygtige kritiske nyhedsmedier og journalister, der klæder befolkningen på til at tage del i den demokratiske samtale. Ikke mindst i en krisetid, hvor Facebook bobler med fake news om, at man kan undgå corona ved at drikke klorin eller spise hvidløg.
I New Zealand vedtog man allerede i april en 216 millioner-kroners hjælpepakke til nyhedsmedierne, og kommunikationsminister Kris Faafoi fremhævede i den forbindelse, at det i krisetider er vigtigt, at befolkningen har adgang til troværdige nyhedskilder.
I Australien har regeringen også reageret på krisen og arbejder på en plan, der skal sikre de lokale nyhedsmedier 229 millioner kroner i tilskud. 170 ansøgere er allerede blevet godkendt til at modtage støtten. Blandt dem er aviser, radiostationer og tv-kanaler.
Allerede før vi lærte at sige corona, var de traditionelle nyhedsmedier presset på økonomien, og i Canada afsatte politikerne sidste år 594 millioner canadiske dollars til en hjælpepakke. Den betød, at de, der tegnede abonnement på et nyhedsmedie i 2019-25 ville kunne få et skattefradrag på 15 procent og op til 75 canadiske dollars, og i tilgift kunne medierne fået et fradrag på 25 procent af sine journalistansattes lønninger.
Ordningen har dog været sat på pause under virusudbruddet, mens politikerne overvejer at sætte fradraget op fra 15 til 50 procent for abonnementer for at støtte de skrantende medier.
I Danmark har regeringen ikke givet medierne særlig støtte, men i stedet fremrykket den årlige mediestøtte på 368,1 million kroner. Men krisen sætter alligevel sine spor. Så sent som i onsdags fyrede Jysk-Fynske medier 30 redaktionelle medarbejdere, og landet over har mediehuse bedt deres ansatte om at gå ned i løn eller måttet fyre.
fortsæt med at læse
