TikTok benægter beskyldninger, og Kinas regering siger, den vil forsvare kinesiske virksomheders interesser.

Trump tager yderste skridt: Underskriver præsidentielt dekret for at bekæmpe TikTok

CLYDE, OHIO - AUGUST 06: U.S. President Donald Trump speaks to workers at a Whirlpool manufacturing facility on August 06, 2020 in Clyde, Ohio. Whirlpool is the last remaining major appliance company headquartered in the United States. With more than 3, 000 employees, the Clyde facility is one of the world's largest home washing machine plants, producing more than 20, 000 machines a day. Scott Olson/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == Foto: Scott Olson/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et præsidentielt dekret, der forbyder transaktioner med videoappen TikToks kinesiske ejere, ByteDance.

Ordren lyder, at ’USA må tage handling her og nu mod ejerne af TikTok for at beskytte national sikkerhed’. Trump har desuden underskrevet en ordre, der forbyder appen WeChat, som er ejet af den kinesiske techvirksomhed Tencent. Det skriver flere medier herunder nyhedsbureauet Reuters og BBC natten til fredag dansk tid.

Trump omtaler ifølge BBC begge applikationer som »trusler«. En talsmand for udenrigsministeriet i Beijing siger, at Kina er stærkt imod det amerikanske dekret. Kina vil forsvare kinesiske virksomheders legitime rettigheder og interesser, hedder det. Talsmanden kalder dekretet »vilkårlig politisk manipulation«.

Et præsidentielt dekret kan pålægge en præsidents administration at udføre en bestemt praksis.

Ordren vil træde i kraft om 45 dage og vil forbyde al handel med ByteDance.

TikTok er blandt andet blevet kritiseret kraftigt for at stjæle og bruge data fra de brugere, der downloader appen.

Derudover er Kina også blevet beskyldt for at benytte dataen til at overvåge brugerne.

TikTok benægter beskyldningerne om, at det kontrolleres af eller deler data med den kinesiske regering.

Trump har flere gange udtalt sig kritisk om TikTok, og fredag i sidste uge sagde han, at han planlagde et forbud mod appen.

Den amerikanske it-gigant Microsoft forhandler i øjeblikket med TikTok om at opkøbe virksomhedens amerikanske aktiver.

Trump har givet selskaberne indtil 15. september for at lande en aftale, ellers vil appen blive forbudt i USA, har han sagt tidligere denne uge.

Mandag blåstemplede Trump også Microsofts mulige køb, som han mener, den amerikanske statskasse skal have penge ud af.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her