701 kvinder fra den danske mediebranche havde torsdag eftermiddag skrevet under på et åbent brev, der er udformet som en støtteerklæring til tv-værten Sofie Linde. Hun brugte for nylig sin taletid som vært ved ’Zulu Comedy Galla’ til at sætte fokus på sexisme og manglende ligestilling i mediebranchen.
Til Politiken har initiativtagerne bag brevet fortalt, at de er overvældede over det høje antal underskrifter og kaldte det »en sørgelig bekræftelse af«, hvor mange der oplever sexchikane i mediebranchen.


























