0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Instagram lukker sangers profil efter omstridte coronaopslag

Saszeline Sørensen har den seneste tid delt kontroversielt indhold om coronavirus, som Instagram har fjernet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen

»Det betyder vel, at min stemme i debatten har været for voldsom, og at det har skabt for mange ringe i vandet«, skriver Saszeline Sørensen på Facebook.

Medier

Den tidligere sanger Saszeline Sørensen har fået lukket sin profil på Instagram, efter at hun har delt kontroversielt indhold om coronavirus.

Det oplyser hun selv i et opslag på Facebook tirsdag aften.

Saszeline Sørensen er nok mest kendt fra sin tid som den ene halvdel af popduoen S.O.A.P i 1990'erne. Men den seneste tid har hun gjort sig bemærket ved at dele kontroversielle påstande relateret til den igangværende coronapandemi med sine cirka 90.000 følgere på Instagram.

Blandt andet har hun opfordret sine følgere til at lade være med at bruge mundbind i offentlig transport, selv om det er et påbud fra myndighederne.

Det har flere gange fået Instagram til at fjerne hendes opslag. Det er sket med den begrundelse, at opslagene indeholder 'falske oplysninger'.

Saszeline Sørensen oplyser på Facebook, at hendes profil på Facebook først har været deaktiveret i 24 timer, og at hendes Instagram-profil efterfølgende er blevet lukket.

»Det betyder vel, at min stemme i debatten har været for voldsom, og at det har skabt for mange ringe i vandet«, skriver hun på Facebook.

Har en klar politik

Tidligere tirsdag sagde Camilla Nordsted, kommunikationskonsulent for Facebook og Instagram i Norden, til DR, at Saszeline Sørensen er underlagt de samme regler som alle andre brugere.

»Saszelines fremtid på Instagram afhænger af, om hun bliver ved med at overtræde vores retningslinjer«, sagde hun til DR.

Instagram har en klar politik om, at indhold, der skaber en reel risiko - eksempelvis ved at øge risikoen for smittespredning - fjernes.

Indholdet gennemgås af det sociale medies indholdsmoderatorer. Og derudover har Instagram 70 uafhængige faktatjek-organisationer tilknyttet, som vurderer indholdet i forhold til, om der bliver fremført falske påstande, oplyste hun.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter