0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Saszeline Sørensen opgiver at føre sag mod Se og Hør, og hun er ikke alene.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En hel stribe kendisser dropper erstatningskrav mod Se og Hør

Til september ventes en gruppe kendtes krav om godtgørelse for Se og Hørs ulovlige snageri at nå retten.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Gruppen af kendte, som vil have erstatning for ugebladet Se og Hørs ulovlige overvågning af deres kreditkort, er godt og vel halveret.

I alt 21 kendisser krævede i kølvandet af Se og Hør-skandalen i første omgang godtgørelser for ugebladets ulovlige snageri. Men siden er mange af dem faldet fra.

Nu drejer det sig om færre end ti personer, oplyser advokat Brian Larsen. Han repræsenterer gruppen af kendte, som kræver mellem 200.000 og 250.000 kroner i erstatning.

Sagen ventes at komme for retten til september, men de præcise datoer er endnu ikke lagt fast.

Se og Hør-sagen er blevet kaldt danmarkshistoriens største medieskandale.

Her fodrede en tys-tys-kilde Se og Hør med oplysninger om de kongeliges og de kendtes brug af kreditkort.

Kilden havde via kredikortudstederen Nets adgang til de kendtes transaktioner.

En af dem, der senest har droppet sit krav om økonomisk godtgørelse, er Saszeline Emanuelle Dreyer.

»Sagen er droppet. Det er dårlig energi og spild af min energi. Jeg er nødt til at bruge tid på det, der løfter mig i stedet for at hive mig ned, siger hun.

Tidligere har kendisser som Janni Spies, Michala Kjær, Jarl-Friis Mikkelsen og Steffen Kretz opgivet sagen.

Falder fra efter dom

De kendte danskere er særligt faldet fra i kølvandet på en afgørelse fra februar i Østre Landsret.

Her tabte EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R) sin sag om erstatning. Til gengæld stod han tilbage med en regning på omkring 320.000 kroner for sagens omkostninger.

Retten fandt det ikke bevist, at politikeren var blevet udsat for systematisk overvågning eller for en krænkelse, der berettiger en godtgørelse.

Og det udfald har altså fået en stribe af de andre kendisser til at trække følehornene til sig.

Skandalen kostede tilbage i 2016 fængselsdomme til to tidligere Se og Hør-chefer og to tidligere journalister på ugebladet. Bladhuset Aller Media modtog en bøde på ti millioner kroner.

Under sagen kom det frem, at der i alt blev hacket 906 oplysninger om kreditkorttransaktioner i perioden 24. juni 2008 til 31. december 2011.

Kravet om erstatning går på tort - altså for krænkelse af deres person og ære.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden