Anna Lin, som er kendt fra ’Ultra Nyt’, bliver ny vært på ’Kender du typen?’’. Flemming Møldrup og Anne Glad fortsætter som livsstilseksperter.

Mads Steffensens afløser i 'Kender du typen' er fundet

Anna Lin startede sin karriere på DR’s talenthold, der tidligere har udklækket en række af DR's mest markante personligheder, som Andrea Elisabeth Rudolph, Mikael Bertelsen, Simon Jul, Iben Maria Zeuten, Frederik Cilius og Julie Rudbæk.
Anna Lin startede sin karriere på DR’s talenthold, der tidligere har udklækket en række af DR's mest markante personligheder, som Andrea Elisabeth Rudolph, Mikael Bertelsen, Simon Jul, Iben Maria Zeuten, Frederik Cilius og Julie Rudbæk.
Lyt til artiklen

Børnene kender hende som veloplagt vært i ’Ultra Nyt’, men nu kommer det voksne tv-publikum også til at stifte bekendtskab med Anna Lin Lundsgaard.

Den 24-årige tv-vært overtager nemlig værtsrollen i ’Kender du typen’ efter Mads Steffensen, der forlod DR ved årsskiftet.

Mads Steffensen forlader DR - populært radioprogram får ny vært

»Det er så vildt at få lov til blive vært på et af mine egne yndlingsprogrammer, der har fulgt mig gennem hele livet. Det er nogle store sko, jeg skal udfylde, så det bliver med stor ydmyghed, at jeg skal invitere seerne med ind i kendte danskeres hjem«, udtaler Anna Lin i en pressemeddelelse.

Hun siger videre, at hun glæder sig til at grine med livssstilseksperterne Flemming Møldrup og Anne Glad, der altså fortsætter i programmet.

Om den nye vært siger redaktionschefen for ’Kender Du Typen?’, Søren Bo Hansen:

»Anna Lin er et af de lysende talenter i DR, og vi er rigtig glade for, at hun har sagt ja til at påtage sig opgaven som vært på ’Kender Du Typen?’. Vi er overbeviste om, at hun kommer med en nysgerrighed og friskhed, og kan udfordre Flemming og Anne med nye og overraskende spørgsmål«.

Optagelserne til den nye sæson begynder om et par uger.

Men allerede 27. februar kan Anna Lin opleves i tv, når hun og Jacob Riising er værter ved MGP.

Tommy Grøn

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her