0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Falsk nyhed om dansk coronachef har bredt sig i udlandet

I græske medier har det ildebefindende, Lægemiddelstyrelsens enhedschef, Tanja Erichsen, fik under et pressemøde om AstraZeneca-vaccinen, udviklet sig til en noget mere voldsom historie.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Tanja Erichsen, ses her på et tidligere pressemøde sammen med Sundhedsstyrelsen Direktør Søren Brostrøm.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I sidste uge fik Lægemiddelstyrelsens enhedschef, Tanja Erichsen, et ildebefindende under sundhedsmyndighedernes pressemøde om AstraZeneca-vaccinen. Selv om Tanja Erichsen med egne ord er i bedring, fortæller udenlandske nyhedsmedier, at hun er død, skriver faktatjekmediet tjekdet.dk.

Ved pressemødet 14. april meddelte Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, at man i Danmark ikke længere vil bruge AstraZeneca-vaccinen. Under pressemødet faldt Tanja Erichsen pludselig om, mødet blev afbrudt og optaget igen, da hun for en sikkerheds skyld var blevet kørt på hospitalet.

Flere danske medier skrev, at Tanja Erichsen selv havde været i stand til at forlade pressemødet.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Tanja Erichsen.

Historien om Tanja Erichsens ildebefindende er blevet fortalt i flere internationale medier. Og nogle af dem har altså også fået mere ud af historien, end der er dækning for.

Ifølge det græske netmedie greeknewsondemand.com døde Tanja Erichsen under pressemødet. Ligesom et andet græsk netmedie ifølge tjekdet.dk skriver, at Tanja Erichsen døde på pressemødet efter at være blevet vaccineret mod corona.

Også facebookbrugere fra flere lande spekulerer i, om hendes ildebefindende skyldtes, at hun var blevet coronavaccineret forud for pressemødet. Men Tanja Erichsen lever altså i bedste velgående, og pressetjenesten hos Lægemiddelstyrelsen oplyser til tjekdet.dk, at hun slet ikke har modtaget vaccine mod covid-19.

»Så spekulationer om en sammenhæng i den retning har ingen gang på Jord«, skriver pressemedarbejder i Lægemiddelstyrelsen Kim Voigt Østrøm i en mail til tjekdet.dk.

I et tweet fra 19. april skriver Tanja Erichsen selv, at hun fem dage efter sit ildebefindende har det bedre, selv om hun har slået hovedet.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter