0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Elon Musk afslører Aspergers-diagnose i ikonisk tv-show

Som vært for NBC’s kendte sketch-show ’Saturday Night Live’ fortalte Tesla-milliardær, at han har Aspergers.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mike Blake/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake/Ritzau Scanpix

Som vært for NBC’s kendte sketch-show ’Saturday Night Live’ fortalte Tesla-milliardær, at han har Aspergers.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Seere til det amerikanske tv-show ’Saturday Night Live’ (SNL) skulle ikke vente længe, før milliardæren Elon Musk kom med sin første opsigtsvækkende bemærkning, da han natten til søndag dansk tid var gæstevært for NBC-programmet.

I løbet af sin indledende monolog fortalte Tesla-stifteren, at han »er den første person med Aspergers, der er vært for ’Saturday Night Live’. I hvert fald den første til at indrømme det«, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Komiker og tidligere medlem af SNL-holdet Dan Aykroyd har dog i tidligere interview sat ord på, at han er blevet diagnosticeret med mild Aspergers. Han var vært for tv-showet i 2003.

Aspergers Syndrom er en form for autisme, som kan gøre det svært at begå sig socialt. Først i 1994 fandt man frem til diagnosen Aspergers, som blandt andre klimaaktivisten Greta Thunberg også har fortalt, at hun er diagnosticeret med.

Elon Musk, som foruden at have skabt Tesla også ejer det private rumfartsselskab SpaceX, jokede også med, at han ikke er helt som alle andre.

»Til alle jeg har fornærmet, vil jeg bare sige: Jeg genopfandt elektriske biler, og jeg sender mennesker til Mars i raketter. Troede I, at jeg ville være en afslappet, normal fyr?«.

»Ja, det er et fupnummer«

I sin optræden som vært for det ikoniske sketch-show kom Elon Musk, der er blandt verdens rigeste mænd, også med kommentarer om kryptovalutaen ’dogecoin’, som sendte den digitale valuta i frit fald.

Tidligere har Musk været med til at sende værdien af ’dogecoin’ i vejret med sine udtalelser, men i løbet af tv-programmet blev han spurgt, om valutaen var en joke, hvortil han svarede »ja, det er et fupnummer« og grinede.

Ifølge avisen The Guardian fik det kryptovalutaen til at falde med 28 procent.

Musk og hans partner, musikeren Grimes, blev forældre for et år siden. Sønnens navn, X Æ A-Xii, har tidligere udløst undren. Som vært fik navnet en joke med på vejen:

»Det udtales: Kat der løber hen over tastatur«.

’Saturday Night Live’ har været vist siden 1975 og er et af de mest kendte tv-shows i USA. I 2019 blev statsminister Mette Frederiksen (S) karikeret i en sketch.

ritzau

Læs mere: