TV 2-redaktionschef Ulla Østergaard fratræder sin stilling på TV 2, skriver hun på Facebook. Det sker efter kritik af falsk historie op til grønlandsk valg.
Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan Ulla Østergaard pressede en historie igennem kørt før det grønlandske valg. Historien måtte efterfølgende trækkes tilbage.
»Kære venner. Jeg har i dag meddelt TV 2, at jeg ønsker at fratræde min stilling. TV 2 er en fantastisk arbejdsplads med dygtige, dedikerede og rare medarbejdere, og dem skal man passe godt på«.
»Det har jeg ikke gjort godt nok, og jeg har intet ønske om at medvirke til at tynge TV 2 og især TV 2’s medarbejdere i deres arbejde«, skriver Ulla Østergaard på sin Facebook-profil.
Hos TV 2 har nyhedsdirektør Ulla Pors tidligere afvist, at der har ligget et ønske om at påvirke valget fra mediets side.
»Jeg er utrolig ked af den historie. Den skulle aldrig have været bragt. Men ud fra det, jeg har undersøgt på TV 2, så er det ikke nogen, der er lavet den her fejl med vilje«, sagde Ulla Pors søndag i programmet ’Presselogen’.
Ritzau
fortsæt med at læse


























