Rigsretten vil som det første afgøre, om medierne får tilladelse til at transmittere hele mødet.

Flere medier vil sende live fra Støjberg-retssagen. Men glæden kan vare kort

En rigsret mod det tidligere venstre-medlem Inger Støjberg begynder fredag kl. 10. Rigsretten omhandler Støjbergs ageren i den såkaldte instrukssag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En rigsret mod det tidligere venstre-medlem Inger Støjberg begynder fredag kl. 10. Rigsretten omhandler Støjbergs ageren i den såkaldte instrukssag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Der kan blive tale om få minutter, men adskillige medier vil gengive så meget af rigsretssagen mod forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg som muligt.

Når rigsretssagen begynder fredag klokken 10, vil tv-stationerme TV 2 og Dk4 transmittere billeder og lyd fra det forberedende retsmøde i Folketingets Landstingssal. Det skriver mediet MediaWatch.

Også Politiken, Ritzau, DR og TV 2 har fået tilladelse til at sende billeder og lyd direkte fra salen. Foreløbig gælder tilladelsen kun de indledende minutter, indtil Rigsretten i begyndelsen af retsmødet afgør, om medierne må transmittere hele mødet, som de har bedt om.

Billederne leveres af Folketingets TV.

Emilie Maarbjerg Mørk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her